1 1 2 F1NMARKENS Amt «Hovedgjenstanden i panoramaet er fjorden med dens for- skjellige arme, – nes og øer. Foran Mæskefjorden, den arm, der trænger længst ind mod vest, fremspringer en flad halvø, hvor- paa Næsseby kirke opstikker sit lille taarn. I denne retning har landet intetsteds haarde eller biZarre former; alle omrids frem- stiller mildt bøiede linjer; birkeskogen, som næsten uafbrudt bedækkede disse behagelige landbølger, gjorde deres former endnu blødere. Længst tilbage i baggrunden stiger en langstrakt bjerg- ryg noget op over birkegrændsen; det er Varangerfjeldet, som man passerer paa veien til Tana. Vender man sig fra fjorden imod nordvest og nord, saa ser man en meget flad, mere end en halv’ mil bred dal eller rettere en i midten svagt sænket slette udbrede sig bag Storfjeldet og liggende i næsten samme høide som dette; paa den ene side sænker den sig jevnt ned til Næsseby, paa den anden hænger den sammen med Jakobselvens dal, som stiger ned omtrent midt imellem Vadsø og Mortensnes. Den syntes overalt bevokset med birkeskog, kun nogle smaa sjøer og tjern laa hist og her adspredte paa denne vide bjerg- mark. Fjernere i samme retning hæver landet sig med svag ’skraaning lidt efter lidt ud over Skogregionen, indtil udsigten standser i nordvest ved fjeldet Maddevarre. I nord stiger de fladt hvælvede aaser bagenfor skogbeltet længe kun lidet op over dette; først i et par mils afstand fulgte en snefuld bjergryg, der formodentlig hænger sammen med BæØek og Ruitto-søokka. – Det ligeoverfor beliggende land, paa fjordens sydside, er af en ganske anden karakter. Haarde, nøgne klippekuller sammensætter bjergstrækningen, paa hvilken Kveitetuen og Gjøviktuen mest udhæver sig. Fjernt i sydvest ser man tinden Særbai(?okka over Polmak.» I1ldIfiIIdetc Til indlandet kan med nogen ret regnes: Landskabet paa syd.s-iden af Varangerj)ord eller Sydvaranger herred med en del af Næsseby, skjønt det naar ud til fjorden. Det er et gneisland forskjelligt fra de sidst beskrevne halvøer, med trangere fjorde og tildels med skjærgaard. Store elve, der har store dele af sine nedslagsdistrikter i Rusland og Finland, udmunder her paa Var-angerfjordens sydside, saaledes Neidenelv, Munkelv, Pasvikelv, Karpelv og Grænds(g“akobselv. Som før omtalt har landet her talrige sjøer og er tildels bevokset med.skog, saa det tildels minder om Finland. Landet er omtalt senere under beskrivelsen af Pasvike1vens vasdrag og Sydvaranger herred. Sydvaranger er rigt paa ret vakre smaapartier, gjemte bort mellem maleriske elvedrag og sjøer, men der er ogsaa golde, triste og skogløse fjeld- og kyststrækninger.
