NA“ruR1.1o BEsnAFF1–:NHE1). 89 Om strækningen vestenfor Ytre Kibergnes skriver Keilhau, at kysten bliver lavere og lavere. Landet har en form, som man ikke ser paa andre steder i Norge. Kysten, som ellers pleier at frembyde steile fjelde, trange, dybt indskaarne fjordarme og en uta1lig mængde øer og skjær, er her tildels ganske fiad og danner brede, aabne bugter, udenfor hvilke man kun finder ganske faa øer og holmer. Den inderste rand af bngterne er gjerne besat med en rand af hvide sandhøie. Komagnesets klipper ligner ruiner af fæstningsmure og kasteller. Landet er yderst nøgent, brunt og fuldt af snepletter. Lidt birkeskog har der vel før været ved Komagelven og Skalelven; men nu er der faa eller ingen levninger, og det, man nu kalder skog paa disse steder, er tykt vidjekrat. Landskabet syd for Varangerflorden og øst for Tana ind- befatter i Norge Sydvaranger og en del af N æsseby herred. Denne landstrækning har efter sin naturlige beskaffenhed og sin belig- genhed et særpræg; det bestaar af gneisbergarter, er gjennemsat af forholdsvis trange fjorde, er ikke synderlig høit, har adskillig skog og er oversaaet med talrige sjøer og tjern, saa dets over- flades beskaffenhed og dets natur i det indre minder om Finlands landskaber. “ Der er endeløse myrer, furukrandsede sjøer og brede elvedrag, vidtstrakte furuskoge med ispræugt løvskog, afbrudt af blinkende vandspeil og lave aaser; de høieste kollede toppe naar over skog- grændsen, der her ligger lavt, og endnu ud over sommeren ligger her en og anden sneflek. Landet nærmest kysten har dog en noget anden natur: det graa, veirslidte gneisfjeld her er i solveir indrammet af det uen- delige hav, vistnok stemningsfuldt, men naar nordøsten sætter ind med skodde, er denne kyst lidet tiltalende. Indenfor nesene er der græs og lys birkeskog, og overgangen er brat i Sydvar- anger, idet der ikke er langt fra den øde kyst til de forholdsvis vakre egne omkring Elvenes og Kirkenes, medens der ellers fra kysten i Finmarken ofte er halve dagsreiser ind gjennem fjorde, før man kommer til lunere veirlig og blidere landskaber. Finmarkens indland er den del af Finmarken, som ligger indenfor eller sydlig for fjordene og halvøerne mellem fjordene. Det siger sig selv, at der ikke er nogen skarp naturlig grændse mellem indlandet og halvøerne mellem fjordene, idet halvøerne er indlandets fortsættelse, ligesom øeme i naturlig beskaffenhed ofte ligner de halvøer, fra hvilke de er skilte ved sund og fjorde. Finmarkens indland omfatter først og fremst hele Karasjok og Koutokeino herreder og desuden den sydlige del af Alten, Kistrand, Lebesby og Polmak herreder. Finmarkens indland ligner orografisk og hydrografisk ikke
