78 Buskeruds amt. Bebyggelsen findes her næsten udelukkende paa dalens østside. Nogen egentlig dalbund findes her ikke; men gaardene kryber op over de bratte skraaninger indtil et par hundred meter eller mere over Laagens niveau. Ovenfor gaardbebyggelsen er der naaleskog. Skogen dækker ogsaa de bratte skraaninger paa den modsatte side af dal- kløften, hvor der, paa et par undtagelser nær, forøvrig ikke er rum for andet end pladse og sæterbebyggelse. Ogsaa den nederste del af Opdalselvens dalføre, der hører til Nore hovedsogn. er overordentlig trang og levner ikke plads til stort mere end elven. Bebyggelsen findes her saagodtsom udelukkende paa dalens nordside. De faa gaarde hænger som ørnereder oppe paa fremspringende fjeldpartier. Det er som om de to elve Laagen og Opdalselven paa sin vei fra Tunhøvdfjord og Fønnebøfjord møisommelig har maattet sprænge Sig vei gjennem to trange spalter umiddelbart før sit Sammenstød i hoveddalføret. Omtrent paa samme maade presser ogsaa alle smaa- elvene i Nore sig frem til hoveddalen. Gaardene i Nore er hyppig udsat for jordSkred, stenskred og flom af fjeldelvene, saaledes Sunde ved Kravikfjord, Sandnes og øvre Sevle ved Norefjord — paa Sandnes gik der i sin tid 48 maal dyrket jord ud —, Halland og Bakli vest for Skjønne o. fl. Paa Halland blev under flommen i l860 Store strækninger nedgruset. HøîdGf0I’h0IdGIIe vil fremgaa af følgende maal: g Paa Vestsiden af dalen: Eidsfjeld vest for Kravikfjord .... 1 341 m. Eide sæter paa nordSkraaningen af Eidsfjeld S05 » I dalen: Kravikfjord .......... 255 » Norefjord ........ . 258 » Skjønne gaard ......... 289 » Halland gaard syd for Sporan bro . . 502 » Paa østsiden af dalen haves ingen maal, men Kjønaas og Skagsaas kan neppe være under 1 000 m. Som man ser, stiger fjeldene paa Vestsiden af Kravikfjord til en høide af 1086 m. over sjøen og paa østsiden sandsynligvis op imod 80O m. “Da toppene sees fra dalbunden, fjeldsiderne er bratte og dalen er trang, tager dette parti af Numedalen sig storartet ud. Længere mod nord bliver de nærmest ved dalen liggende toppe mindre høie, og dalbunden stiger samtidig. Forskiellen mellem fjeldenes høide og dalens høide er her mindre og aftager raskt mod Tunhøvdfjord, hvor de langs sjøen liggende aaser er lave. Til at angive forskjellen mellem plateauets høide og toppenes høide haves der ikke et tilstræk- keligt antal maal. Den er dog neppe meget betydelig. I1aage11 Og dens tflIøb. Laagen danner paa sit løb fra Tun- høvdsjø til Sporan bro., foruden mindre fosse, tre større vandfald. Det høieste af disse er Gvækfossen et par km. syd for Tunhøvd-—
