å8 Buskeruds amt. Her behandles for Oversigtens skyld den hele dal under ett, for- saavidt som den hører til Buskeruds amt. — Jondalen er en trang Skogdal. I sit nederst parti er den klippe- fuld, stiger sterkt og er næsten ganske op-fyldt med Skog. Kun -et par steder paa skraaningerne af aaserne findes der bebyggelse. Her danner Jondalen et par vandfald, hvoraf Sagfossen er det Største. Fra .SagfosSen til henimod amtsgrænSen er dalbunden derimod ganske flad, og elven flyder stille. Her ligger kirken og —den egent- lige bygd. Jordveiene ligger dels i den snevre dalbund, dels — i modsætning til, hvad der pleier være tilfælde — opover dalens s yd- skraaninger. * Paa nordsiden af dalen gaar de skogbevoksede aaser brat ned i denne. Den flade dalbund er paa denne Strækning udsat for hyppige oversvømmelser. Gaardene i Jondalen er ganske smaa. Det største brug i den Sandsvær tilhørende del af dalen er 5,69 mark. JondalenS kirke er opført i l882 af tømmer og har l20 siddepladse. “ Af gaarde kan merkes Lien paa dalens sydside, skyld 16 mark, de største brug Ö,69 (Skog tilhørende Kongsberg sølvverk) og 5,os. Her findes den nordligste bøgeskog i det østenfjeldSke Norge. Den ligger l0 minuters gang fra landeveien og et par minuters gang ovenfor gaarden paa den mod øst vendende skraaning af en liden dal i en høide af 334 m. Ifølge forstmester Aars findes den nordligste bøgeforekomSt i det østlige Norge ved Hillestad vand i Jarlsberg, og bøgen naar ifølge prof. Schübler ikke paa noget Sted i landet høiere end til omkring 25O m. BøgeSkogen ved gaarden Lien ligger altsaa mere end 20 km. nordenfor den nordligste bøgeforekomSt i det øStenfjeldske Norge W og henved 100 m. h øi ere end nogen anden bøgevegetation i landet Skogen eller lunden bestaar af et par Snes trær med krogede stammer Som ege og af middelS høide, men af et betydeligt omfang. Om de tykkeste kan en almindelig mand ikke favne. Desværre er det største af trærne nedhugget af gaar- dens forrige eier. Midt i bøgeskogen staar et egetræ omtrent af Samme størrelse og Omfang som bøgetrærne. Uagtet trærnes svære Omfang skal de dog være plantede for ikke mere end 50 a 75 aar siden af daværende overførSter Tillisch, Som den gang eiede gaarden. He lader til at triveS godt; thi nedenfor bøgeskogen er der af Sig selv vokset op en mængde smaat bøgekrat. Fornlevninger. Følgende antal fund fra de forskjellige tidSaldere er gjort iSandsvær: Fra stenalderen ......... 7 — broncealderen . — . . . . O — ældre jernalder . ., . . 7 — yngre — (vikingetiden) . . l6 hvoriblandt mange sverd. C Bebyggelsen pleier i vore mere høitliggende dale at ligge paa dalens nord— eller øStSkraaninger, meget sjelden paa Sydskraaningerne. W Fra Slotsparken i Kristiania kan man i denne forbindelse Se bort.
