Sandsvær herred. 5“3 Af elve, der væsentlig tilhører andre distrikter, men har sit udspring iSandsvær, kan nævnes Slemdalselven, der udspringer i Fagervand, gjennemstremmer Myklevand og gjennem Slemdal og Far- risvand falder ud i Larviksfjorden. Længde inden herredet I2 km. Den søndre Dalelv, der udspringer i det sydlige af Sandsvær og falder i Laagen i Lardal. Længde inden herredet 6,6 km. Ves t- foselven, der falder i Fiskumvand, men har 3 km. af sit løb inden Sandsvær herred. Af vande er der et meget stort antal paa aaserne og fjeldene omkring dalen, men ɔfaa af dem har nogen betydelig størrelse Størst er Myklevandet i Slemdalselve11s vasdrag syd for Skrim; det er 5,13 km.2 Ramsvand vest for Myklevand er 1,15 —km.2 Dernæst kommer store Stølevand og Ravaldsjøen ogsaa i nærheden af Skrimsfjeldene, de er henholdsvis 0,9o og 0,89 —km.2 Kolsjeen paa høideplateauet vest for Hedenstad kirke er O,s5 km.2 Heiern vand paa østsiden af dalen paa grænsen mod Hof i Jarlsberg er henved 1,5 km.2, hvoraf l,16 i Sandsvær. Ingen af de øvrige vande naar op til 0,—ro km. 2, og der er neppe mere end 4 eller 5 al dem, som naar op til O,so. FîSket. Der fiskes i Laagen: Gjedde, abor, ørret, mi og aal. Ved gaarden Øen skal det bedste fiske findes. Der fiskes desuden en liden smule laks ved Hvittingsfossen, det øverste sted i Laagen, hvor- hen laksen naar. Aal findes helt oppe i Kobberbergelven. Dette skal være det sted i Norge, hvor aalen gaar længst op fra havet. Vandene er i regelen ikke synderlig fiskerige. Abor, erret, reie og aal forekommer. Af myrer findes der mange, navnlig paa vest— og sydsiden af Skrimsfjeldene, men ingen af betydelig størrelse.“ K0mmuniIIati0IIer. J ernbanen er tidligere omtalt. Hovedveien træder ind i Sandsvær paa østsiden“ af Laagen, gaar ved Efteløt kirke paa bro over til vestsiden, gaar ved Hostoet atter over til Laagens estside og følger denne over Skollenborg til Kongsberg og gaar derfra atter over paa Vestsiden af dalen. Den er stykkevis ny ehause, stykkevis gammel vei. Foruden hovedveien langs Laagen gaar der endvidere fra Hvit- tingsfos stadig vei opover paa den side af dalen, der er modsat den, hvor hovedveien gaar. Ved Hvittingsfossen er der bygget jern- bro over til Vestsiden af dalen. Fra Kongsberg gaar der kjerevei til Vestfossen. Denne vei er forsaavidt merkelig, som det, bortseet fra senere omlægninger og forbedringer, er den ældste ordentlige kjørevei.i Norge. — Denfblev bygget i ]624 i anledning af Kongsberg selvverks anlæg og gik fra provianthuset i Drammen gjennem Eker over ’1’isleigaa1—ds bro til Kongsberg. I 1665 var der sammenhængende vei helt til Kristiania, efter udsagn af den daværende generalveidirekter. „ Fra Skollenborg gaar der ogsaa vei til Fiskum over Brænne og Kjennerud.
