S 280, 1. is f. 11. » 28l, » 10 f. O. 282, » 2 » » 284, ɔ 21 286, » » » 24 287, G 290, » 29l, » » ɔ I5 297, » l8 » —)) 299, » 10 300, » 307, » Tillæg og rettelser 33å Sjostad, læs: Skjaastad. Det tør være tvilsomt, hvorvidt det er korrekt at regne Asdøla som bielv til Lierelven og ikke snarere Som en af dens kildee1ve. Ved Asdøla. ligger et jernstøberi. Man maa ikke være for rask til at drage slut- ninger af disse tal. Det er nemlig omtrent umulig at faa paalidelige opgaver over de op- fiskede mængden da fiskerne selv har interesse af at holde størrelsen af udbyttet skjult. Fiskeri- inspektøren har ved undersøgelse af, hvor meget 1aks der transporteres med jernbanerne m. v., faaet frem ulige større tal. Det i fjorden opfiskede kvantum maa efter dette i hvert af aarene 88—91 og de nærmest foregaaende aar have andraget til mindst 2 a 3 og maaske 4 gange saa store beløb, som her er opført. Fra Stabæk fortsætter veien videre til Kristiania. Om sagnet medfører rigtighed tør være meget tvilsomt. Det er muligt, at det er af nyere oprindelse. Bruget skal nu med nærliggende Hofgaard til- hørende eiendomme udgjøre 240 skyldmark. overfor prestegaarden, læs: ovenfor prestegaarden. Sira var i ældre tider titlen paa geistlige personer. falder paa nordsiden brat ned i dalen, læs: falder paa nordsiden af dalen brat ned. Det rette navn paa elven tør være Skithegga; den kommer nemlig fra Heggsjøen og falder ud ved Heggeda1. Efter retningen bliver det dog naturligst at regne Aaroselven ikke som en fortsættelse af Skitegga, men derimod af Verkselven i Asker, der ogsaa falder i Gjellumvandet. I fortiden havde ogsaa Verkselven og Aaroselven fæl1esnavnet Gro. Herfra skriver sig det side 292 anførte navn Grodalen. Strømmen ved Sve1vik kan til alle aarstider passeres af skibe paa ca. 6 meters dybgaaende, Skjøltevik, ]æs: Skjøttelvik. s. 3o21. l8 f. o. og 3 og 4 f. n. og s. 303 l. II f. n. Throndstad, læs: Tronstad. Dette er nemlig den nuværende skrivemaade. Sætre brug eies ikke af grosserer Haneborg i Kristiania. Hr.“Haneborg, der eier Sætre brug, bor paa stedet. Høvlerierne er forenede med dampsagene. Der er i den senere tid kommet 3 nye dampsage til,
Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/346
Utseende