3 I 8 Buskeruds amt. ankommen, eller med Bønderne, som der sammesteds ere bosiddendes.» («N. Rigsreg.» IV, 601). „ l Fra den første halvdel af det 17de aal’hl1lld1’Gd findes der i forskjellige topograiiske arbeider en række vidnesbyrd om Bragernes’s jevne fremgang. I nogle reisebemerkninger fra omkr. aar 1600 (anf. i L. Daae, «Det gamle Christiania», 2den udg., s. .56) heder det saa- ledes: «Bragernes er et lidet Ladested, 4 Mil fra Oslo, som meste Skib kommer, er altid Ladning i Forraad og store Hus som udi en liden Kjøbstad.» I sin «Danmarks og Norges frugtbare Herlighed» (1656), s. 271, anfører Arent Berntsøn Bergen, efter at have op- regnet de norske kjøbstæder: «Derfo1—uden er Bragernes et saadant fornemme Ladested, som nocksom formedelst Bygning, Størelse, Ind- vaanere oc Handling blandt Kjøbstæderne kunde beregnis, om den ellers med Kjøbstæds Privilegier var begafvet»., “ Da Kristian IV. havde anlagt Kristiania i 1624, blev der truffet meget strenge forføininger for at sikre KristianiaS borgere mod konkurrance fra Bragernes og andre nærliggende ladesteder. Den gang fandtes der paa Bragernes 38 huse, hvoraf der svaredes grundleie. Ved de under 29de juli 1632 for Kristiania udfærdigede privilegier udtaltes ligefrem en dødsdom over handels— og ladestederne ved Drammensfjorden. I disse heder det nem1ig: «Alle Christianiæ Borgere paa Bragernes, Moss og Sogn skulle efter vor Fo1—ordning med deres Hustru og Børn til Christiania inden et Fjerdingaar ind- flytte og der holde Dug og Disk, samt hver at bygge og have deres Vaaning sammesteds, dog dennem saavelsom andre Borgere udi Christiania uforment deres Næring og Brug at søge der og paa de Steder, som af gammelt haver været; og eftersom baade fremmede og andre sig understaar paa Strømsøen og Koperviken— udi Drammen at nedersætte og stor Handtering og borgelig Næring bruger og ’driver, Borgerskabet udi Christiania til allerstørste Skade og Afbræk, ville vi saadan deres Handtering og Brug imod forrige Sedvane herefter aldeles have forbudet og afskaffet.» («N. Rigsreg.» IV, 422). 0msider gik det dog op for regjeringen, at dette og andre lige saa haarde magtsprog ikke førte til det forønskede maal, og ved et reskript af l636 blev de tidligere bestemmelser mildnede derhen, at de borgen-e, som holdt til paa Bragernes, fremdeles kunde blive boende der, mod at de betalte skat m. v. lige med borgerskabet i Kristiania; «dog skal» — heder det karakteristisk nok videre — «af Borgermestere og Raad haves udi Agt, at ikke over det Tal paa Borgerne, nu sa1nmeteds findes, men aleneste saa mange og ikke flere, end ved Døden afgaar, eller sig andensteds hen at bo begiver, Borgerskab paa form Ladesteder tilstedes». («N. Rigsreg.» VII, 249). Strømsøs oprindelse tilhører de første decennier af det 17de aarhundred. — I aaret l605 erholdt den fra Hannibals-feiden bekjendte Gunde Lange i søskendeskifte udlagt Strøms-gaardene, der i verdslig hen- seende hørte under Skoger skibrede i Tønsberg 1en,— men i geist- lig under Lier prestgjeld. I en jordebog fra 1625 har Gunde
