31 6 Buskeruds amt. en skipper Mai-tin Wyertson fra den første af disse byer, der skulde indtage trælast i Kopervik, og hr. Hartvig Krumedike. Skipperen havde under et urigtigt foregivende sat sig i besiddelse af 8O0 sperrer, hr. Hartvig tilhørende, og han og hans mandskab var derfor bleven haardt behandlet af tolderen og øvrigheden der paa stedet. Raadet i de frisiske byer paataler da dette. yDenne Omsætning kan ikke have været ubetyde1ig, idet der allerede i den sidste halvdel af det 14de aarhund1—ed fandtes et toldsted her. Da dronning Margreta i 1388 vilde 1ønne rigsraaden og ridderen Benedikt Nikolassøn for den ctro» tjeneste, han havde ydet hendes husbonde og søn, kongerne Haakon VI og Olaf Haakonssøn, overlod hun ham i forlening Eker, Modum og Kopervik med den skibstold og forkjøbsret (kongskjøb), som her fa1dt. D. N. I, 374 fg. Kopervik., hvis navn paa hollandske sjøkarter tidlig findes over- ført paa Drammen, vedblev i tidernes løb at bestaa som udskibnings- sted, ihvorvel det efterhaanden maatte træde i skyggen for et andet. Skr-aa overfor Kopervik paa den anden side af Drammense1ven paa den forlængst af matrikulen udgaaede gaard Braka1—s eller Bra- gers grund fandtes der iallefald is1utningen af det 14de aarhundred et strandsted, Brakanes kaldet, der dog tør antages at have været betydelig ældre. Her synes nemlig omegnens ledingsskibes nøst at have staaet. D. N. III, 385, 392, jfr. H, 427. Ubetydelig kan den rørelse, som her foregik, ikke have været. I aaret 1528 udførtes der saaledes herfra trælast af 33 hollandske fartøier og af «et lidet skotteskib» foruden norske og danske. En karakteristisk begivenhed fandt sted i 1533, idet der den 22de juli kom to Lübecker-skibe og en jagt, der stod under befaling af en lübecksk raadmand, ind i Drammensfjorden og satte sig i besid- delse af 9 ho1lænderskibe. Det gik dog ogsaa for en del ud over nordmændene, da Varerne for en stor del var norsk eiendom. D. N. X, 7l2 fg. Det ligger i forholdenes egen natur, at den trælasthande1, som i denne trakt fandt sted, foregik direkte mellem bønderne af Eker og Lier og de fremmede skippere uden mellemmænd. De første sikre efterretninger om norske vandsage møder os i Eker og Lier, hvis bønder ikke blot drev med 1aSt fra egne skoge, men ogsaa ind- kjøbte trælast til sa1g. Det er vistnok denne indtægtskilde, Peder Klaussøn Friis har havt for øie, naar hani 1613 omtaler ekersogningerne som «de rigeste og prægtigste bønder, som heri landet ei-ex. Saml. Skr. s. 292. Det synes derfor, Som det var bønder fra disse egne, som først nedsatte sig paa Bragernes for at handle, og disse stræbte da ogsaa af yderste evne efter at modarbeide konkurrancen fra de nærmest liggende byer-s hande1sstand. I 155l hører vi saaledes, at bønderne paa Eker og Lier vil formene provsten i Tønsberg, Laurits MadsSøn, at udføre trælast fra Dra1nmen, uden dog at finde medhold hos kongen, der befa1er 18IlSl1e1’1’el1 Peder Hanssøn at have indseende med, at der ikke sker ham nogen hinder heri, «da det er hver Mand frit i Drammen at maatte søge sit Kjøbmandskab der».
