24 Buskeruds amt. giVelserne af Hallingskarvgn„at undersøges nøiagtigere. Man turde der kunne finde flere for amtet nye fjeldplanter. “ Foruden de overalt“paa vore høifjelde almindelig forekommende- fjeldplanter, som ikke er mange og hvoraf vi ovenfor fra Jonsknuten har nævnt nogle af de hyppigste, og hvortil endnu kommer nogle tildels høialpine arter, saasom renblomsten eller isranunkelen (Ranuneulus“ glaeialis) med først hvide, senere mørkrøde vedvarende kronblade o. fl., (Ha1lingskarven), den smukke gulblomstrede Viol (Viola biflora), findes paa amtets fjelde nogle faa mindre almindelige, som jeg her“ skal anføre: Koenigia islandiea, den eneste enaarige af alle vore- fjeldplanter, ved Stikstuen paa Nordmandsvidden., Pedicularis“ Oederi, f. ex. ved Ha1lingskarven, Arabis petræa ved Bjøberg i Hemsedal, Rubus arCtieus, en plante med røde blomster og frugt., som. ligner multebær, men er mere rødlige og har en mere aromatisk s1nag; den er meget sjelden i Norge og findes i de sydligere dele af landet- kun paa nogle faa steder, saasom ved Hestehoug ved store Skard- vand paa Hemsedalsfjeld. I det nordøstlige Sverige, hvor den kaldes «åkerbær», og i Finland er den hyppig. ()arex helvola (en bastard)= paa Han-dangervidda; Carex rotundata sammen med C. pulla ved Lageros paa Vidden; Luøula parviflora, Skogshorn i Hemseda1; c]’uneus aretiCus paa Vidden opfor Løite i Hol; Diapensia lappo-— niea ved Buhøvdsæter i Nes, det sydligste sted i landet, hvor dens er fundet. ’ I disse vort lands sydligere fjelde findes imidlertid foruden de- arktiske fjeldplanter, hvoraf der som sagt er faa, ogsaa et par syd- europæiSke fjeldvekster, som har forvildet sig op til os. Den oven- nævnte Hieraeium aurantiaCum var. glaueeseens er en sa.adan. Men den mest bekjendte af dem er dog Gentiana purpurea, som er temmelig hyppig paa fjeldene i de sydlige dele af landet. Den har- større blomster end nogen anden af vore Gentianer, blomsterne er- brunrøde, og roden har en meget bitter smag. Den bruges paa- apotekerne., og bønderne kalder den skjærsøte eller søterod. Tiltrods- for dens bitterhed har jeg dog seet en mand fra Sogn bruge roden som skraatobak. Om den del af Hardangervidda, som tilhører ’amtet, meddeles l1er, efter wi1le, følgende: «Øverst i Hallingdal 840 m. o. h. ligger gaardene Løite og Tufte. Furen stiger enkeltvis nogle hundred fod høiere, medens gra- nen svinder.lidt lavere nede. Af kornarter kan dyrkes byg; havre- og rug skal derimod være udsat for at fryse bort, før de 1nodnes. Nogen synderlig rig vegetation kan ikke være at vente paa denne- høide, da jordsn1onnet ikke er frugtbart; det bestaar af morænegrus, kun med et ganske tyndt lag muldjord. Floraen bestaar af et tarve- ligt udvalg af de almindeligere planter.» Dernæst opregnes endel almindelige vildtvoksende planter og ugræs, som vi her vil forbigaa. «DeSuden har ogsaa nogle af de mere alpine planter trængt sig ned fra de høiere birkelier og fjeldene:
