Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/32

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest

t Vekstliv. 25 .Phleum alpinum. Carex rigida, .]uncus trifldus, LuZula spicata, Salix glauca, lanata og Lapponum, Erigeron aØɔinumt Gnaphalium Norvegieum, Gentiana nivalis ’, Phyllodoce Cærulea Sagina saxatilis, ()erastium alpinum og Alchemilla alpina De synes især at have faaet fast fod paa de græsbevokSede bakker ovenfor husene op mod fjeldet. Over elven, paa sydsiden af dalen, fører en steil sti gjennem frodige birke— og vidjelier op mod vidden. Efterhvert som man stiger, bliver alpeplanterne flere og dalplanterne færre. I en høide af noget over 940 m. o. h. viser Gentiana purpurea sig; Betula nana, Pedieularis lapponiea og VeroniCa aMna er almindelige. Birkegrænsen synes rettest at maatte sættes ved omtrent 1070 m. o. h.; det er dog vanskeligt at angive den absolute høidegrænse, da den, mellem de mange runde koller, kan være meget forskjellig, eftersom der er ly for vinden og let adgang for sollys og varme. De fleste øvrige planter viser heri samme forhold som birken; selve kollerne er derfor næsten nøgne og graa, kun med nogle graabrune græs— og Luøula-arter, voksende mellem stenene. I dalene derimod, især om der tillige flyder en bæk, dækkes bunden af et friskt grønsvær, væsentlig bestaaende af: “ -Poa aØ)ina og Festuca ovina og desuden Salix herbacea, Oxyria, Alchemillæ og et tæt krat af Betula„ nana og buskartede Salices, hist og her med en Gymnadenia eonopsea og .Peristylis viridis. Temmelig hyppig paa græsbundne. tørre steder vokser ogsaa: Salix retieulata, Majan- themum, Trientalis, Melandriurn silvestre, Potentilla maeulata og Tormentilla. Paa sætervoldene, som kjendes lang vei paa sin grønne farve, vokser Poa aØ)ina særdeles frodig indtil 1 og 11Z2 fod høi, Stel- laria media, som ogsaa hid har fulgt menneskene, ()ariees, Gem- stium trigynum, Parnassia o. fl.; paa Brændsæter vokste ogsaa den fine Selaginella spinulosa sparsomt mellem græsset. Udenfor sætervoldene finder man kun lidet Floraen er overordentlig fattig paa de flade strækninger fra Ustetind indtil Halnekollen (Ved amtets grænse) og videre til Fiskkjønsæter. — Paa lange strækninger vil man ofte kun finde en gi-æsbund af Festuea ovina og Carex rigida, hvori spredt, et eksemp1ar hisr, et andet her: Lycopodium Selago og ab)inum, Er-iophorum capitatum, Salix herbacea, Oxyria, Antennaria— alpina, Pedieularis lapponiCa, Trientalis Europæa,. som her næsten altid har svagt rosenrøde blomster, Arctostophylos alpina, Andromeda hypnoides og;4Zalea pro(—umbens. Kun paa gunStigere lokaliteter kan man desuden finde en eller flere af følgende: ()arex pulla, T3gieldia borealis, Salix reticulata og Myrsinites, Poly- gonum viviparum, etasites frigida, Gnaphalium supinum, Euphrasia offleinalis, neppe en tomme høi; PediCulaɔîis Oeder-i (kun til Halne), Andromeda polifolia, Rhodtola rosea, Samfraga stellams, Ranunculus- pygmæus og acer, .4rabis ah)ina, Parnass(ia palustris, .4lsZine —biflora, .()era- stium ah)i5cum, trigynum og vulgatum, S1lene aCaulZs, EpZlobmm ak)mum, Geum rivale og Astragalus alpinus». C En af vore smukkeste alpeplanter med mørkt himme1b1aa stjerne- formede blomster, som kun er aabne i solsk1n.