296 Buskeruds amt. . Indbyggerantallet er ogsaa i Hurum gaaet tilbage mellem 1801 og 1815. Senerehen er det gaaet fremad lige til nu. En midler- tidig tilbagegang fandt dog sted mellem 1865 og 1875. Tilbage- gangen fra 1769 til 1801 er kun tilsyneladende.ê Den skriver sig fra, at det ligeoverfor paa den anden side af Drammensfjorden lig- gende distrikt: Nesbygden, Strømsbygden, Svelvik og Strømmen tid- ligere regnedes med til Hurum. Det egentlige Hurum havde i 1769 ikke mere end 980 indbyggere. E I Ovenstaaende opgave er Holmsbu ikke medtaget fra og med 1801. Fabrik— Og gr11bedrift m. V. I Hurum er eder følgende fabriker: en nitroglycerinfabrik med 46 arbeidere, en vandsag med 11 arbeidere og et møHebrug med 2. Tidligere var her et glasverk„ det saakaldte skatmester Schimmelmanns glasverk, der laa paa gaar- den Hovs grund ligeoverfor Sve1vik. Det blev anlagt i 1779+1780 og leverede væsentlig flasker. I 1840 havde det, ifølge Kraft, alt været nedlagti flere aar.: I midten af aarhundredet var der et kridtpukverk ved Sætre. “ Fire isdamme findes nu i det østlige af herredet. Grubedrift findes ikke. En del skjærpning paa forskjellige ertser har fundet sted i de senere aar; men har ikke givet anledning til nogen regelmæssig drift. Der er et fællesmeieri i Hurum. SkibSfart. Hurum har en flaade paa 32 seilfartøier paa til- sammen 2603 tons drægtighed og med 139 mands besætning. Af amtetS St0rting’Smæ11d har ingen været fra Hurum. P — Topografi. A — Hurum er et af fjeldhammere opfyldt skoglandskab. Fjeldene, der danner talrige koller og rygge, har i regelen bratte stup mod syd og falder paa mange steder, navnlig ved Drammensfjorden, ogsaa steilt af mod sjøen. Enkelte ste,der, saaledes paa v.eien mellem Kirkebygden og Filtvet, er fjeldsiderne saa søndersprængte, at det- næsten ser ud som om de var kunstig oplagte af løse stene. Den største sammenhængende bebyggelse findes paa fladerne i det vest- lige af herredet fra Sandungen vand og sydover forbi Rødby vand samt søndenfor paa lavere afsatser, hvor Tronstad., Liltvet, Jan-en og andre gaarde ligger paa flade sletter mellem lave skogbevoksede fjeldknauser. Forøvrigt findes bebyggelsen paa faa undtagelser nær kun i bugter og viker langs kysten. Enkelte Steder er der her en tættere bebyggelse, som ved Sætrebugten, Filtvet, Rødtangen, Sag- bugten og ligeoverfor Svelvik. En del høitliggende bebyggelse findes ligeoverfor Drøbaksund. Forøvrigt er det nordlige og østlige af herredet opfyldt af fjeld og skog. Ved siden af naaleskogen er der ogsaa megen frodig 1øvvegetation, navnlig ved Sætrebugten og i
