„ Buskeruds fogderi. 245 Anker, hans søn høiesteretsassessor Peter Oollett, dennes søn John Col- lett, dennes søn Albert Oollett, der endelig solgte gaarden i 1883. Buskerud har aldrig været adelig sædegaard; men da den blev solgt af Kristian den femte. bibeholdt den skattefrihed og andre rettigheder, der tidligere havde tilligget den som kronens gods, d. v. s. endnu større rettigheder end de adelige sædegaarde nød. Disse rettigheder nød navnlig Kongssagenes brug godt af. Bruget bestod i begyndelsen af dette aarhundred blandt andet af 4 sage, Kongssagene kaldet, samt møllebrug, teglverk og potteri. Mellem rettighederne hørte bl. a.“ forkjøbsretten til alt sagtømmer i Hallingdal, Krødsherred, Snarum og Modum, og endvidere foringsret i disse (iistrikter, d. v. s. retten til at sende gaardene brugsheste med oppassere op til fodring i disse bygder, der havde den forpligtelse gratis at sørge baade for folkenes og hestenes underholdning. I regelen blev der i det mindste i de senere aar sendt 3 heste til Hal- lingdal og Snarum og 2 til Sigdal og Eggedal. Kongssagenes brug skiltes- fra gaarden i 1842 og fik da Ve af godsets matrikulskyld. Omkring 70— aarene kjøbte vedkommende bygder sig fri for foringsforpligtelsen. “ Til bruget hører ogsaa Døvikfosgeng (Djupvikfossen) med lakse- fiskå-Dette laksefiskeri var i’Èi’ñ‘“tîd“ meget ”f)’étydelig’t og ansaaes som en stor herlighed Allerede fra Harald Gilles tid synes det delvis at have været skjænket til geistlige stiftelser. Senerehen, under Magnus Erlingsen og Kong Sverre og hans efterfølgere, kom det mere og mere under kirken og var under Haakon Haakonsen kommet ganske under denne; saaledes havde biskopen i Oslo 1Ze, klostret paa Hovedøen îf:—;, klostret i Tønsberg Ve og nonneklostret i Oslo IZ10. Imidlertid havde bønderne i Eker og-Modum drevet andre laksefiskerier i Eker, der formindskede udbyttet af hovedfisket. Dette bragte Haakon Haakonsen til i 1223 fra Oslo at udstede et brev til bønderne paa Eker og rimeligvis ogsaa paa Modum, hvori han truer enhver. der drister sig til at gjøre saadanne indgreb i kirkens rettigheder, med sin vrede og haarde straf enten paa legeme eller gods; «thi vi vil ikke taale af nogensomhelst, høie eller lave, at de røver fra Gud og den hellige kirke, af hvilken vi skal nyde al vor fremme og opreisning baade her og hisset.» Senerehen, da fisket ved Hellefos paa Eker kom ordentlig i gang, tabte Døvikfos laksefiskeri sin betydning. I 174 omtales det som ringe, og nu fiskes der kun undtagelsesvis en— 1aks ved Døvikfossen. Der har gaaet processer i den senere tid om laksefiskeriet ved Helle- fos og Døvikfossen. Skibrek (gammel form Skyrbrekka; betydningen ukjendt) ved Bingselven. Skyld 19,u. Største brug 19.B9. Her ligger et teglverk. (Bingen.vi1 senere i sin helhed blive omtalt under Eken-.) “ Modum blaafarveverk. i Dette bjergverk er beliggende paa de verket tilhørende gaarde Skuterud og Fossum. Gruberne ligger paa Skute1—uds og Aslaksbys grund samt paa gaarden Saastads grund i Snarum, pukverket paa Bergans grund. Gruberne strækker sig over en sammenhængende længde af omkring 3 km. og har naaet en dybde af ]60 m. Deres antal er 26 samt 8 skjærp. De har dog aldrig samtidig været i drift. Der findes 3 stoller, som i forskjelligt niveau fører ind i gruberue. Ved gruberne og HougfoS findes å pukverker med til- hørende verkshuse. Paa hytten er smelteovn og kalkinerovn. —
