238 Buskeruds amt. ganske lige rende. hvori den skummer frem mellem de bratte aassider. Elven er kun i sit nordligste parti tilgjængelig Længere nede kan man kun et par steder komme ned til den, da aasernes fod her styrter lodret ned i elven. t Straks ovenfor Kaggefos trænger “der sig ned “mod syd en trang dal mellem bratte aaser og bakker. Den løber vestenfor stryket Kistefos, skilt fra dette med en smal og steil aas og munder ud i Snarumselvens dalføre ved gaarden Kjølstad straks nedenfor Kistefos. Der flyder for tiden kun en ganske liden bæk gjennem denne dal; men det heder, at Snarumselven fordum skal have havt sit løb her-. en sandryg, c0pkjørsla», der skiller det nordligste af denne dal fra Snarumselvens leie ovenfor Kaggefos, ligger heller ikke mere end nogle faa m. høiere end dette. Ved Kaggefos ligger der et møllebrug. Ved Ramfos er der et træ- sliberi. ’ Simoa danner i Modum to store fosse: Hougfos 38 m. og Kongsfos 17 m. Elven flyder i Modum — ligesom i Sigdal — ganske stille mellem fossene. . §l.ougIgxHgr den høieste af de —fosse i amtet, som hovedelvene dan- ner, efterat er-kðrfi“ñiet ned J;åe.lve den brede dal. I flommen er den pragtfuld. Fossene kommer. regne følgende orden: Hougfos, stryket Kistefos, Labrofos, Kongsbergfossene regnet under et, Hofsfos, Kaggefos, Henfos. Hønefosɔ Hvittingsfos, Embretsfos, Askerud- fos, Kongsfos, Vestfos og Gravfos. Den sidste er 14 m. høi. Ved Hougfos ligger Modum blaafarveverk samt en mølle og en sag. Ved Kongsfos ligger en sag, en snellefabrik, en mølle og et træ- sliberi. Ved Hougfos er et træsliberi under opførelse. Simoa modtager ingen bielve af betydenhed inden herredet. Skotselven eller Bingselven, der paa en lang Strækning danner grænsen mellem Modum og Eker, vil blive omtalt under Eken Henoa, der danner grænsen mellem Hole og Modum, er omtalt under Hole. — “ v Dyrbakelven, der falder iTyrifjorden ved gaarden Tanberg, er kun 5 km. lang, men danner en ]00 a 150 m. høi lodret fos. Den ligger temmelig høit oppe i aasen og har i almindelighed ikke stor vandmængde,* men skal frembyde et pragtfuldt skue, naar der er flom. Fra høiden i nærheden af fossen har man en vid udsigt over Tyri- fjorden, Ringerike og omgivende fjelde, Norefjeld, Hestjuvnatten. Flaa- fjeldene og Sperilfjeldene. Navnlig faar man et godt overblik over det ligeoverfor liggende Røyseland i Hole. Her ligger sag og mølle. Af elve, som har sit væsentligste løb i andre heri-eder, men har sine kilder eller tilløb i Modum, kan nævnes Solbergelven og Glitreelven, der falder-gud i Lierelven. 1 Vande. Det største vand iherredet er Glitre vand i Østaasen, der dog kun delvis tilhører Modum. I dette vand støder nemlig 4 hei-reder sammen, Modum, Lier, øvre Eker og nedre Eker. Det er 3,4o km.2. Næst efter dette kommer Storelvens udvidelse, Bergsjø, der er 1,so km.9. Forøvrigt findes der kun smaavande i herredet. Størst er Mjovand i den vestlige del af heri-edet ved grænsen af Sigdal 0,s2 km.9.
