P c Buskeruds fogderi. 229 Herfra følger-veien Krøderens vestre side, passer-er paa bro over Ringneselven og fører videre i store bakker op Ringnes- aasen til Flaa grænse Den er en tung og bakket vei. 2. Hovedveien fra Hammermoen nord for Krøderen jern- . banestation udgaar fra forrige vei, A 1, og fortsætter til “Sokneda1ens grænse. Bakket vei. B. Bygdeveie: . Vei fra Glesne til Raaen. Den udgaar fra Glesne ved sydvestsiden af Krøderen og gaar forbi Fyrran og Skinnes til Raaen. Herfra fortsætter den som gaardsvei langs Krøderens vestreside til Noresund (A 1). Ved Skinnessund er der færge- sted til forbindelse mellem denne vei og hovedveien paa østsiden (A 1). Veien fra Glesne til Raaen er nybygget. O. Privat vei: Fra hovedvei A 2 ovenfor Hammermoen fører privat forholdsvis god vei til Rishovd og videre til Redalen straks hinsides grænsen af Flaa, hvorfra fortsættelse til Gulsvik. 1 W D. Ridev“ei: Fra Flaa grænse paa Krøderens østre side fører ridevei først langs fjorden til Enderud og videre over Haugerudskogen til grænsen mod Lunder i Soknedalen. Merkelige gaarde og steder. Krødsherred (0lberg) kirke er en tømmerkirke med 600 siddepladse, der er byggeti 1859. Den ældste kirke var en stavekirke, der var opbygget før 1389 og blev nedrevet efter 1 673. En ældre korskirke af træ nedreves i 1 859. Gaarde fra nord mod syd. Paa østsiden: Veikaaker (synes at maatte komme af adjektivet veik, svag). Skyld 1 9,9—1. Største brug 15,99. Paa Veikaaker skal der, uagtet den nordlige beliggenhed, være svære egetrær. Et af dem skal være saa stort, at to mand ikke kan favne om stammen. e Gran (betydningen ukjendt). Skyld 25,e. De største brug “13ɔ41 og 11,es. l S1eviken (kommer sandsynligvis af slæde, betyder ligefrem en s1æde. Navnet findes paa flere steder. vordan det er at forstaa, vides ikke). Skyld 21,12— Ett brug. Vassendrud. Skyld 56,19. To brug 28,ee og “27,ss. Paa vestsiden: ’ Ringnes (antage1ig af elvenavnet Ringa, som maa have været det gamle navn paa Ringneselven). Skyld 59,9s. De største brug 37,9e og 18,s4. Nore, øvre og nedre (nor betyder et trangt sund). Skyld 37,99. De største brug 21,9e og 16,os. Øvre Nore var i 1604 to halvgaarde. S
