224 A Buskeruds amt. Veien fra Sund nordover er tildels bakket og Eggedals- veien meget bakket, navnlig er den øvre del overmaade bakket; men veibanen er ret god. a W B. Bygdeveie: * ]. Vei fra Kolsrud til Vatnaas kirke. Den udgaar fra den forrige vei A ved Kolsrud 5 km. nordenfor Modums grænse, føres paa nybygget jernbro over Simoa elv og fort- sætter videre som gammel vei til Vatnaas kirke. Ga. 10 km. lang-. — Fra Vatnaas let overgang til Lyngdal. 2. Vei fra Skartum i Sigdal til Krøderen. Den udgaar fra A ved Skartum tæt ved Sigdals kirke og fører i nordlig retning som gammel vei over skogen til Krødsherreds grænse. Herfra som nyere vei videre nordover med over- gang paa Krøderen bro Vover Snarumselven paa det sted,W hvor den løber ud af Krøderen. Derefter passerer den under jernbanen og forenes u1nidde1bart derefter med den som A 1 under Krødsherred betegnede hovedvei. 3. Vei fra prestegaarden i Eggedal til Bøle udgaar fra hovedveien A ved prestegaarden, føres paa ny jernbro over Eggedøla ved Frøvold og fortsætter videre til Bøle øverst i Vestradalen. Herfra let overgang til Nore i Numedal W “ Af private veie kan nævnes følgende: a. Ved Hovlandsmoen syd for Vad (hovedvei A) i Sigdal fører privat bro —Velstad bro — over elven til forbindelse med hovedveien for Velstad m. fl. gaarde paa vestsiden. b. Ved Baasu m (hovedvei A) nord for Soneren fører privat bro — Baasum bro — over elven med vei videre om Evje W til Ner1idgrænden paa grænsen af Krødsherred. C. Rideveie: Mellem Sig-dalsdalføret og Krødsherred fører ride- vei fra Tales tæt Ved grænsen mellem Eggedal og Sigdal over Hes1ien til Noresund. p — Merkelige gaarde og steder. I regelen medtages ikke andre gaarde end dem, hvor det største brug er 115 skyldmark eller derover, og hvis salgsværdi altsaa skulde udgjøre vel 3O OOO kr. eller mere. p I Sigdal hovedsogn. Sigdal (Holmen) kirke, forhen kaldet Holmheim kirke, er en tømmerkirke, der er opført i 1853. Den har 750 siddepladse. Den oprindelige kirke var en stavekirke, der var opført før 1331. Den blev nedrevet omkring 1853. En gammel klokke med runeindskrift blev omstøbt for omtrent 40 aar siden. Et gammelt røgelsekar af messing, der tilhørte kirken, findes nu paa universitetet. “
