Buskeruds fogderi. 219 med haandverk og smaaindustri 194. Af godseiere, rentenister. og kapitalister er der 14, og af fattiglemmer m. v. 35. DiSSentere. I Sigdal var der ved udgangen af 1890 kun 1 dissenter, nemlig en metodist. I—Ier1’edetS Samlede Skyld udgjør 2 780 mark 97 øre. Denne skyld er fordelt paa 225 gaardsnummere og 783 parceller. Af parcellerne er: 25 l0 under øre, 270 mellem 1O — og l skyldmark, 317 — 1 skyldmark — 5 — ]2I — 5 — — l0 — 2l — l0 — — 15 — l4 — l5 — — 2O — p 19 over 20 — Dividerer man den samlede skyld med antallet af selvstændige jordbrugere i amtet, faar man som middelværdi for de virkelige jordbrug 5,15 skyldn1ark. Da skyld1narkens salgsværdi inden herredet efter gjennemsnittet for de sidste 5 aar udgjør 2071 kr., skulde gjennemsnitsværdien af brugene i Sigdal altsaa dreie —sig om l0 650 kr. Trækker man noget fra for de mindste smaaparce1ler og for skog og jord, der maatte eies af udenbygdsboende, bliver den gjen- nemSnitlige Værdi af brugene dog neppe meget over ]000O kroner. F0rmI1en udgjorde i Sigdal i 1890 1232 kr. pr. —indiYid og indtægten 148 kr. FOIkemængde11S bevægelse Ifølge professor Aschehougs beregninger skulde indbyggerantallet i Sigdal have udgjort: I l665 l08O — 1769 . . f. . — . 3964 — 1801 var det. . . 4457 — l815 . . . . 4015 — 1825 . . . 5033 — l845 . . 596l — l865 . . 6582 — ]875 .......... 6l68 — l890 . ......... 6073 Som man ser, er ogsaa i Sigdal indbyggerantallet gaaet sterkt tilbage fra 1801 til 1815. Senerehen er det gaaet frem til 1865; men som i Saa mange af vore dale tilbage siden den tid. Fabrik— Og grubedrift. Nogen fabrik— og grubedrift af nævnevæ1—dig betydning findes for tiden ikke i Sigdal herred. Tid- ligere var her et nikke1verk. Det blev sat i gang i 1876 og havde sine gruber i Graaga1ten paa Vestsiden af dalen ligeoverfor Sigda1s kirke. Verket laa ved Prestefossen straks syd for Soneren sjø. Driften indstilledes— allerede efter et par aar. Gruberne holdes endnu
