Buskeruds fogderi. 213 finder sted i de nordenfor liggende herreder og næsten ligesaa godt som det„ der finder sted i de østenfor liggende l1erreder. Høiden og vernedygtigheden i de forskjellige hei-reden-, beregnet efter tiaaret 1878—87, stiller sig saaledes: I Sigdal: Høide ...... 169,s cm. Dygtige til linjen . 57,v pct. Paa Modum: Høide .... 169,4 cm. I Et)ygtige til linjen . 5l,o pct. er: Høide .... ]68,s cm. Dygtige til linjen . 48,o pct. I Lier: Høide .... ]68,o cm. Dygtige til linjen . 49,9 pct. I Røken: Høide 1 . . . — . . 169,o cm. Dygtige til linjen . . 60,o pct. I H urum: Høide ........... 168,6 cm. Dygtige til linjen . . . — .... 49,s pct. Høiden svarer altsaa i hele fogderiet omtrent til middelhøiden i landet, naar undtages i Lier, hvor den er noget under. „ For Sigdal svarer ogsaa vernedygtigheden omtrent til middel- vernedygtigheden i vore landdistrikter. Dette herred slutter sig for- saavidt til Nes i Hallingdal og til Ringerike. I de søndenfor liggende hei-reder er derimod vernedygtigheden betydelig under middelverne- dygtigheden. En paafaldende undtagelse danner Røken, hvor verne- dygtigheden endog staar adskilligt over middelvernedygtigheden i vore landdistrikter. Dette resultat kan neppe skyldes tilfældigheder, efter- som ogsaa nabobygden Asker viser gode forho1d. I Drammens by er: g Høiden ........... I 6 7,9 cm. Dygtige til linjen ....... 47,4 Som man ser, er høiden i Drammen noget under i landet og svarer omt-rent til høiden i det tilgrænsende Vernedygtigheden er noget mindre end vernedygtighe grænsende heri-eder, men staar dog ikke saa lidet over gjennemsnits- vernedygtigl1eden i vore kystbyer. I—Iistorie. pct. middelhøiden herred Lier. den i de til- Kun ett af herrederne i Buskeruds fogderi spiller nogen større rolle i vor historie, nemlig Lier. Allerede i sagnhistorien nævnes denne landsde1, idet der fortælles, at Ragnar Lodbrok i «Lier i Vestfold» lod udruste to skibe saa store, at man aldrig havde seet deres mage — de havde tilsammen en besætning af 5O0 a 60O
