Z 212 Buskeruds amt. Hovedelvenes fald inden fogder-iet: Fra udløbet af Tyrifjorden til Aamot — 10 km. — falder Drammenselven 39 m. eller . . . 3,9o m. pr. km. » Aamot til Hougsund — 14 km. — falder Drammenselven 18 m. eller ....... l,s — » Hougsund til Drammens bro — 20 km. — falder DrammenselVen 7 km. eller .... O,ss —g » FiskumVandet til udløbet i Drammenselven — 8 km. —— falder Vestfoselven 16 m. eller . . . 2 — FjeIdpartierne i Buskeruds fogderi er overalt dækket med skog; kun en enkelt top, som f. eks. Varden paa Holtefjeldet, kan være skogbar. En undtagelse danner dog fjeldpartierne omkring Eggedal og det nordligste af Krødsherred og Sigdal; her„er der skogbart høifjeld. — K0mmunikati011er. Amtets hovedkommunikationslinje er Drammen-Randsfjord— og Drammen-Kristiania-banen. Den første træder ind i fogderiet fra Ringerike ved Henoa og følger langs Vestsiden af Tyrifjo1—den og langs Vestsiden af Storelven indtil Gjeit- hus, hvor den gaar over paa østsiden. Syd for Aamot station gaar den atter over paa Vestsiden og holder sig nu paa denne side indtil Drammen. Her gaar banen over elven paa bro. Derpaa fortsætter den gjennem Lier, over LierelVen og gjennem Røken, indtil den straks syd for Heggedal station gaar ind i Asker. Gjennem sidebane, der gaar fra Vikersund station langs østsiden af Snarumselven til Krøderen, staar den .i forbindelse med Hallingdal. Gjennem sidebane fra Hougsund langs nordsiden af Vestfoselvens og Delerelvens vasdrag staar den i forbindelse med Kongsberg by og Numedal og Sandsvær. Sprog— og raeeforhold. MunoIa1—ten har overalt i fogden-iet den almindelige østlandske karakter. SkaIlefo1—men er udpræget dolikokefal i Sigdal herred. I Lier og Drammens by er den gjen- nemsnitlig mesokefal. og saavidt man af de faa maalinger, som haves, kan drage nogen slutning er det samme tilfældet i Eker og paa Modum. For Røkens og Hurums vedkommende kan intet siges, da man ikke har mere end to å tre maal for hvert af disse herreder. Paa Modum skal der være —spor af fremmed indblanding. Man skal her hyppig træffe mørkhaarede folk. Sundhedstilstand og vernedygtighed. I Haaret l881—9O havde omtrent 1Ö1Z2 pct. af dødsfaldene i Modums lægedistrikt, der omfatter Sigdal, Modum; øvre og nedre Eker, sin aarsag i tæring, hvilket er lidt bedre end gjennemsnitsprocenten i landet. I Lier, Røken og Hurum skrev ikke mere end henved 14 pct. af dødsfaldene sig fra tæring, hvilket er meget bedre end gjennemsnitsprocenten i landet. I Drammens by skrev lidt over 14îf2 pct. af dødsfaldene sig fra tæring — et forhold, der altsaa er meget bedre end det, som
