204 — Buskeruds amt. Den sidste del af sagnet har i hvert fald neppe krav paa troværdighed og er sandsynligvis bleven til i en senere tid, fordi den første stavelse i Bønsnes minder om ordet bøn. Et andet sagn, der gik paa Ringerike i det 16de aarhundred, fortalte, at Olaf den hellige skulde være født paa Bønsnes. I sagaen staar det, at Olaf blev født i sin morfader. oplandshøvdingen Gudbrand Kulas hus. og det er ikke urimeligt, at Gudbrand kan have boet paa Bønsnes, og at sagnet virkelig medfører sandhed. Vest for Bønsnes paa gaarden Leine skal der i midten af forrige aarhundred have været en utallig mængde gravhauge. Det hed.er, at disse hauge skal have havt sin oprindelse fra ribbungernes slag med bøndeme og hertug Skules sysselmænd. Dette kan dog ikke være til- fældet. De maa som andre gravhauge utvilsomt have skrevet sig fra den hedenske tid. De er nu forsvundne Paa samme maade er det gaaet med talrige andre gravhauge paa strækningen mellem Stensfiorden og sydspidsen af Røyselandet.“ Svar- stad omtales saaledes som et sted, hvor der var en (utallig Mængde» gravhauge. Der er dog endnu gravhauge igjen paa mange gaarde. Det samme er tilfældet paa de smaa skogbevoksede øer, Svartøerne, vest for Svarstad. Her er der flere gravhauge af sten. Gomnes (i 1204 Gumanes, maaske af mandsnavnet Gume). Skyld 53,s9. Største brug 9,94. I 1604 to fuldgaarde og en halvgaard. Fra denne gaard var Benedikt af Gomnes, der hørte til baglernes parti og sluttede sig til Erling Steinveg, da denne af bisp Nikolaus blev hævet til modkonge mod Guthorm Sigurdsen. Han faldt i Bergen 1206 ist slag mellem birkebeinerne, hvis konge nu var Inge Baardsen, og baglerne, hvor de sidste blev slagne. W Dæ1i (skreves i begyndelsen af det 16de aarhundred Delin, d. e. dalvin af dal og vin). Skyld 35,6s. Største brug 20ǫ21. I 1604 en fuldgaard og en fjerdinggaard. l Frøishov (af gudenavnet Frey, altsaa Freys tempe1). Skyld 41,41. Største brug 7,49. I 1604 to fuldgaarde. Stadum (sidste stavelse er heim). Skyld 38,42. Største brug 18,4s. I 1604 to fuldgaarde. t Prestegaarden Skyld 62,22, bruges udelukkende af presten. Helgeland (skreves i 130 Hælgæland; betyder maaske det hellige land eller den hellige jord). Skyld 63,4s. Største brug 62,1s. I 1604 en fuldgaard. Helgeland og øvrige gaarde ved Sforelven er udsatte for oversvøm- melser og elvebrud. “ I nærheden ligger eksercerpladsen Helgelandsmoen. Wiel fortæller, at Helgeland i det 17de aarhundred skal have hedt Streituland, hvor «Fri1“hjofs Sagaɔ henlægger kong Rings bopæl. H avnor. Skyld 3O,4o. Største brug 7,66. Paa gaarden Havnor var der endnu i 1743 en ældgammel toetages bygning med ljore i taget, men uden vinduer. Nu er huset forsvundet Ogsaa paa denne kant af Røyselandet er der mange gravhauge, navn- lig paa Frøishov og Frøishovaasen. For 30 aar siden skal Frøishovaasen formelig have seet ud, som om den var oversaaet med gravhauge. Storøen. Skyld 73,1—1. Det største brug 40,—1o og det næst største Rytteraker (paa fastlandet ligeoverfo1—) 24,99. I 1604
