Ringerikes fogderi. 203 x C endnu kan se, bestaaet af smukt tilhugne stene. Den— er forøvrigt meget ramponeret, og mesteparten af den ydre smukke stenbeklædning ligger nu ude i haven, hvor den er benyttet til gjærder og mure. Den væsent- ligste del af ødelæggelsesverket fandt sted for 50 aar siden. Kirken var i stadigt brug til 1Ö81; men efter den tid, da Hole blev eget kald, holdtes der kun hver St. Hans gudstjeneste i Stein kirke. I 16t brændte den ned ved lynild. Paa gaarden er der nogle gravhauge, og i tidligere tid var der flere. hvori skal være fundet sverd og andre vaaben. Den mest bekjendte af haugene er HaIvdanshaugen. hvor en del af Halvdan Svartes legeme efter traditionen skal ligge. Haugen er over 200 skridt i omkreds og 4 a —5 m. høi. Man skal have forsøgt at grave i den, men uden at finde noget. Paa gaarden Steins grund findes ogsaa en sterk svovlkilde, Gjøgra- pytten kaIdet. Den brugtes i Sin tid som sundhedsbrønd. Ogsaa nu skal det l1ænde, at de nærmestboende drikker af kilden for sin sundheds skyld. Haarum, a1n1indelig skrevet Hurum (skreves i det 14de aar- hundred Hæ”eimar; sammensat med heim). Skyld 85,4—1. Største brug 9,4s. I 1604 to fu1dgaarde. Lore (i ]5de aarhund1—ed Lodrar). Skyld 36,66. De største brug-16,6‘1 og ]6,4s. Sørum (gammel form her, som overalt, Sudreimar, der be- tyder Sørgaarden). Skyld 13I,6s. De største brug 43,ss (kompagni- chefsgaard) 3l,9o og 29,sä. I 1604 3 fuldgaarde. Mo. Skyld 89,14. De største brug —58„1v og 20,ss. I 1604 en —fuldgaard. Her var der tidligere en 3 m. høi bautasten, der nu skal findes i flere stykker paa gaarden Øde-Raa- Bjørn stad. Skyld 39,sv. Største brug 2O,ss.’ I 1604 en fuldgaard. Børgen (skreves i 1399 Byrghen; sammensat af ordet vin og borg). Skyld 44,so. Største brug 2O,4å. I 1604 en fuldgaard. By. Skyld —57,es. De største brug 25,o6 og 19,42. I 1604 to fuldgaarde. — Frøihov (komn1er af Freya og hov og betyder Freyas tempel). Skyld 2.5,o2. Største brug 12,sä. Svarstad (skreves i 1348 Suardøstadir, kommer rimeligvis af mandsnavnet Svart). Skyld 57,s9. Største brug 13,oa. Bønsnes (skreves i 15de aarhundred Bønnesnes; betydningen vides ikke, men har intet at gjøre med ordet bøn). Skyld 37,ss. Største brug 19.so. I I604 en fuldgaard og en halvgaard. Bønsnes kirke, som 1igger’i næ1—heden, er en stenkirke med 200 siddepladse. Den oprindelige kirke skal være meget gammel; men den har været brændt flere gange og blev atter restaureret i 1678. Der findes i kirken et Maria-bi1lede, et Kristus-billede og andre gamle billeder af træ. Prækestolen er omtrent 12O aar gammel. Bønsnes kirke er en gavekirke, og sagnet fortæller, at den skal være bygget af Olaf den hellige, hvis stedfader, Sigurd Syr, skulde have boet paa Bønsnes. Sagnet tilføier endvidere. at kong Olaf under en storm paa Tyrifjorden, der truede ham med undergang, skal have bedt til Gud om redning, og have lovet at bygge en kirke paa stranden, hvis han blev bønhørt. Dette skal have været oprindelsen til kirkens anlæg.
