Ringerikes fogderi. 20 1 B. Bygdeveie: “ 1. Fra hovedveien “A I udgaar i nærheden af Vik bygde- vei om gSvensrud og Libakke og videre til Gon1næs ved Tyrifjorden. g “ “2. Fra B l udgaar gammel, bakket og tarvelig vei til Bøn snæs. 3. Fra Libakke (B 1) fører vei til Hole kirke, hvorfra fremkomst til Storelven ved Domholt. 4. Fra Hole kirke fører bygdevei om gaarden Sørum til forbindelse med hovedveien A 1 i nærheden af Nor- derhovs grænse ved Vangen. Vest for gaarden Sørum og fra gaarden Mo gaar der private veie, der støder sammen med den under B 1 under Nor-derhov omtalte vei til Holes grænse W 5. Fra hovedveien A 1 fører en 7O0 m. lang ny anlagt vei til gaarden Huru m. 6. Fra Tyrifjorden ved Nakkerud (Tyristranden) fører en tarvelig bygdevei forbi Nakken-ud jernbanestation, krydser derefter l1ovedvei A 2 og gaar videre forbi Stiksrud, hvor- efter den, bøiende i sydlig retning, fører forbi Solum frem til Modums grænse i nærheden af gaarden Aamot. 7. Fra dampskibsbryggen ved Skjærda1en fører bygdevei forbi Skjærdalens jernbanestation op til hovedveien A 2. 8. Fra hovedveien A 2 under Maltkleven ved Tyrist1—andens kirke fører bygdevei i vestlig retning til 0psal. Videre privat vei til Ringerikes nikkelverk og til gaardene i nærheden af dette. — Den gä’1111c vei fra SundVo1den over Krogkleven er nedlagt som offentlig vei, men ved1igeholdes for privat regning. Uagtet der sidst i 7O—aarene udførtes endel omlægninger af bygde- veiene i Hole, er de i det hele taget ret tarvelige veie, som især høst og vaar befindes i en ti-østesløs tilstand. Hertil bidrager ogsaa den omstændighed, at der i Hole er gjennemgaaende mangel paa gode veidækmaterialer. p Forhen var der færgested ved Sundvolden. Det var i ældre tider ikke altid de bedste folk, som forestod færgetrafikken. I 1648 klages der saaledes over, at den kone. der holdt gjestgiversted der og som besørgede færgetrafikken, — som det heder — stod i ledtog med «Røvere, Tyve, Landløbere og Skjælme». Merkelige gaarde og steder. I Hole. Hol betyder en rund høide. . t A Hole kirke er en stenkirke, der skriver sig fra middelalderen I 1736 blev den udvidet til en korskirke med tømmer-fløie. Den har 500 siddepladse. W
