Ringerikes fogderi. 19 I ning pludselig ind, medens endel arbeidere i 1892 holdt paa at grave paa marken. Arbeiderne fyldte øieblikkelig hullet uden at undersøge, hvad grunden var til sammenstyrtningen. Det er dog ikke alene fra middelalderen, at der findes minder paa Tanberg. Flere tildels meget store gravhauge fra den hedenske tid er beliggende baade paa Tanberg gaard og længere oppe i skogen paa Tan- bergmoen. Disse hauge iforbindelse med endel hauge paa gaarden Veien. der senere vil blive omtalt, siges at skulle være gravhauge efter et slag mellem en kong Veine og en kong Tane. Allerede Tanbergs ældre navn, Thornberg, viser, at dette saakaldte sagn er grebet ud af luften. Paa Tanberg er fundet mange oldsager. Endel er kommet til universi- tetet; men enkelte. bl. a. en ualmindelig smuk flintekniv, findes endnu paa øvre Tanberg. Paa gaarden findes 2 bautastene. den ene dog kun i brudstykker- Denne. der er af sandsten fra østSiden af Ringerike, har rids af Sigurd Fafnersbanes kamp med dragen. En lignende sten skal findes ved Vangs kirke i Valdres. i Der er ogsaa tidligere fundet mindestene, tildels med runeind- skrifter, paa Tanberg. De er nu bortkommet, men antages, efter hvad man ved om dem, at være fra den kristne tid og skrive sig fra det gamle kapel. Eieren skal ogsaa have stødt paa flere gravkammere paa gaarden; men skal intet have fundet i dem. Paa Tanberg er der fundet en mængde smukke forsteninger. Endel saadanne er at se paa øvre Tanberg. Hverven. Skyld 37,oo, ett brug. I l604 en fuldgaard. TrøgStad (skreVes i det l4de aarhundred Thrygistad). Skyld 28,46. Største brug 27,4s. I l604 en fuldgaard. Paa gaarden findes en kilde Vandet er analyseret og bestaar af jern, SvoV1 og magnesium. Paa samme sted findes der kalktuf. Sørum (skreves i begyndelsen af 16de aarhundred Sudreim, d. v. S. Sudrheim, det sydlige hjem eller den sydlige gaard). Skyld Ö3,ël— De største brugï19,—H og l8,5v. I 1604 en fu1dgaard. Folum. Skyld 84,72. Største brug 26,39— I 1604 en fuldgaard. Her er der en meget stor haug, der skal være gravhaug. Veien (skreves i 1337 Veigin). Skyld 33,6s. Største brug- 14„oe. I 1604 en fuldgaard. Gaarden Veigin eiedes i sin tid af baglerhøvdingen Philip, Philip af Veigin kaldet. Han Var gift med kong Magnus Erlingsens uægte datter, Margrete. Hans ættegaard var Veigin; men han blev ikke be- gravet der. men i Tønsberg, hvor han opholdt sig, da han døde 1207. Ved Veien findes der mere end 100 gravhauge. Der har dog tidligere utvilsomt været langt flere. De er samtlige paa faa undtagelser nær ud- gravede. Disse gravhauge paa gaarden Veien er et saare ærværdigt oldtidsminde. Ha11gene er nemlig fra den ældre jemalders tidligere tid og kan ikke være yngre end 500 aar efter Kristi fødsel, men er tildels meget ældre. “ Ve. (Ve betyder et helligt sted; her har altsaa rimeligvis staaet et gammelt tempel). Skyld 24ɔ27. Største brug 21,5o. I 1604 en fuldgaard. i Ask. Skyld 62,61. Største brug 22,es. I ]604 en fuldgaard. Fra denne gaard var, ifølge Munch, rimeligvis den Ingemar af Ask, der var lendermand under Magnus Ba1—fods søn, kong Eystein. Han om- tales som en af de mægtigste lendermænd, men saare voldsom i sin færd.
