180 Buskeruds amt. I 18I5 . 4705 indbyggere — 1825 . 5919 — — 1845 . 6325 — — 1865 . 6846 — — l875 ....... 6819 — — ]89O ....... 7769 — -. Som tilfældet er med de fleste af vore fabrikdistrikter, er ind- byggerantallet i Norderhov vedblevet at gaa frem lige til nu. En kort stilstand var der i tidsrummet 1865—1875. “Paafaldende er den betydelige tilbagegang fra 1801—1815. Den skrev sig dels fra naar og dels og fornemmelig fra blodgang* og andre smitsomme sygdomme, der i denne tid herjede paa Ringerike. Blodgangen skal være indbragt gjennem tropper, som laa i garnison i distriktet i ]808. Fabri]I— Og gr11bedrift m. V. I Norderhov er der 3 tegl- verker med 15 arbeide-re, 1 krudtverk med 8 arbeidere, 5 træslibe- rier med 282 arbeidere, 2 møllebrug med 4’ arbeidere og 1 møl1e- og sagbrng med 5 arbeidere. Desuden bygges to J:ræs.liberier. Deri- blandt et ved Vinlfossen i Randselven. Det skal være det største i Skandinavien “Bfj“ergv“erksdrift findes for tiden ikke i Norderhov herred, naar undtages en forsøgsdrift, som har været anstillet de sidste par aar med nogle bly— og Zinkforekomster i Vaagaards og Marigaards udmarker paa grænsen af J evnaker. Tidligere har der dog været baade kobberverk og jernverk —i Soknedalen. Kobberverket, der blev oprettet i den sidste fjerdedel af det ]7 de aarhundred, laa ved Gaardhamme1—fossen og havde sine gruber i Kittilsbyaasen i Holleia. Paa grund af stridigheder blev verket nedlagt efter faa aars forløb. Senere hen blev det gjenoptaget; men da det voldte eierne tab, maatte det atter opgives. J ernverket blev opretteti 1752 under navn af «Sogndals J ernverk». Det dreves under mange afbrydelser af forskjellige per- soner og interessentskaber; men paa grund af den lange transport uden held. I slutningen af forrige aarhundred blev det endelig ned- lagt. Det havde sine gruber paa gaardene Berg og Bjerkes grund i nærheden af Lunder kirke. Det skal ogsaa have faaet malm fra Krødsherred og fra Snarum og Modum. Paa gaardene Viol og Hof var der spigerhammere i første halv- del af dette aarhundred. Ved gaarden Viol tæt ved Randse1ven er der en slags sort skifer„ der skal kunne bruges som sortkridt. Mellem Stensfjorden og Norderhov kirke findes der store mængder af kalksten, der benyttes til kalkbrænderier. Ved gaarden Vager findes der en mergel, der i nødsfald kan bruges som hvid maling og har været anvendt som saadan. I Norderhov findes der tre meierier, et paa Ask, et paa Veme og et i Lunder. c O . C Blandt underlige midler, som i tidligere tider i Hallingdal og paa Ringerike brugtes mod blodgang, kan nævnes kunst mursten i øl.
