1 å 8 Buskeruds amt. Gulsvik, nordre, mellem og søndre (skreves i 1325 Gaulsvik: betydningen usikker). Skyld I09,22. De største brug 31,c8, 21,so, 19,I3 og l7,åe. I l604 en fuldgaard og to l1alvgaarde. Der er eller var i alle fald for faa aar siden flere gravhauge paa Gulsvik. Paa Gulsvik stod der fordum et kapel af stavverk. ældre end 1327. Det var nedrevet før ]743. Paa det sted, hvor det havde staaet — Kapelo haugen — saaes endnu i midten af forrige aarh11ndred et par stolpen Stedet ansaaes da for saa helligt, at ingen turde gaa derop, efter at det var bleven mørkt. Paa Gulsvik har der ligeledes staaet en gammel stue. gjetestuen kaldet. Inde i stuen er der tegninger i limfarve af Roland og Finbe- ridderen, landskaber og dyr m. v. og navnlig af gjeder. Deraf har stuen faaet sit navn. Tegningen skriver sig fra det 17de aarhundred; men stuen selv er adskillig ældre, rimeligvis omkring 3OO aar Den staar nu paa Frognersæteren. Paa østsiden af dalen fra nord mod syd: Kolsrud (af n1andsnavnet Kol). Skyld 33,s9.’ De største brug 22,e4 og 1O,95. I —l 604 en halvgaard. “Gapkjenn (skreves i ]325 Gapafjorn. navnet antagelig sammensat af gab og tjern). Skyld 31,s9. Størstebrug ]2,ss. I l604 en fuldgaard. Heie. Skyld 32,9s. De største brug 12,s4 og I0,19. Z Hilde (skreves i begyndelsen af 16de aarhundred Hillen, er sammentat med vin. Hvad den første del af sammensætningen be- tyder, vides ikke). Skyld 48,o2. Største brug 9,4v. Ve (betyder en helligdom. Her maa altsaa i den hedenske tid have staaet et tempel). Skyld 49,ss. Største brug 6,25. I 1604 en fuldgaard. g KittelsViken. Skyld l3)24, ett b.rug. Tromma1d (skrevesi l425 Thromaller. Betydningen kjendes ikke). Skyld 33,11. Største brug 20,1l. I 1604 to halvgaarde. Sønsteby. Skyld 38,s4. De største brug 13,1o og ]0,9o. I 1604 en fjerdinggaard. Linde1ie11. Skyld 12,so., ett brug. I l604 en fjerdinggaard. De fire sidste gaarde ligger ved Krøderen. Rukkedalen Rukkedalen ligger betydelig høiere end Nes hoveddal. Elven kommer ned i l1oveddalen gjennem en trang revne, hvor den gaar i stryk og fosse mellem lodrette klipper-. Ovenfor gaar elven med jevn strøm og danner kun smaafosse. Den danner i sit nedre parti enkelte jættegryder, saaledes ved Sortepladsbroen. Dalen er trang, og bebyggelsen holder sig, bortseet fra det nederste parti af dalen, paa dalens nordskraaninger. Den gaar —sine steder temmelig høit. Paa sydsiden af dalen er fjeldene., navnlig i dalens nedre partier,l1øie og bratte; paa nordsiden er de lavere. Rukkedalen er som oversaaet med sten. Der ligger hele volde og rækker af stene
