S Hallingdals fogderi. 14å 1ne11em lave bredder. Syd for Hemsedals kirke, hvor der er et lidet vand, oversvømmer den i flom1nen de flade marker. Dette er det mest &imponerende parti af dalen, idet Skogshorn, Øre- braaten fjeld, Storhorn, Veslehorn og andre høie, tildels snedækte fjelde her rager op over dalen og sees fra denne. Naa1eskogen be- gynder her at blandes sterkere og sterkere med løvskog. Det øverste parti af dalen ovenfor Tuv, hvor sæterbebyg- gelsen begynder, har høifjeldskarakter. Fjeldbirk findes dog helt op til Bjøberg. — Merkelige er de kol1er paa 100 a 200’m., der findes paa stræk- ningen fra Ulsaaker syd for Hemsedals kirke og til Hovde i Grøn- dalen. De ligger midt i dalen og er for størstedelen bevoksede med skog. Et par af dem giver dog ogsaa ved siden heraf plads for nogle af herredets bedste gaarde. ’De er 5 i tallet og heder Thorsethøiden, Høl1enuten, Hustadberget, Karistølnuten og Halle- nuten. De fleste af dem er ved lave eider forbundet med en af fjeldsiderne paa dalens øSt— eller vestside. Fra Tuv trænger Grønda1en mod nord op til grænsen mod Vang og Lærdal. “ Det er en noksaa vid og flad dal med en del smukke birke— og aspelier. Elven, der i det øverste parti af dalen gaar i stryk, siger i det nedre langsomt frem mellem lave bredder, dels dækket med brisk og smaabirk, dels med myrstrækninger, som den i flommen oversvømmer. Bebyggelsen er eiendommelig. I da- lens nederste (sydligste) parti er der gaardbebyggelse, saa kommer der en Strækning med sæterbebyggelse, saa atter en Strækning med gaardbebyggelse, der igjen afløses af sæterbebyggelse, der optager den nordligste del af dalen. Fjeldpartiet paa østsiden af dalen syd for Skogshorn ved Vannensjø og Storevand er, ligesom det under Gol sogn omtalte parti mellem Golsdalen og 0set ved Tisleifjord, en ganske flad høiSlette, om end ikke saa bred som høisletten paa østsiden af Gol hovedsogn. Her er ogsaa noget mere birkevegetation, hist og her blandet med naaletrær, end paa høisletten søndenfor. Begge partier er skilt fra hinanden ved Ørternhøiden, Auenfjeld og andre koller. — Høidef0rh0lde11e vil sees af følgende maal: Nord og øst for dalen: Jukuleggen paa grænsen af Lærdal . . 1918 m. Skogshorn .......... 172.5 » ’Løken gaard . . 877 » Aalrust gaard . . 816 » Ekre gaard .......... 778 » I dalen: Høieste punkt af veien 111ellem Gol og Borgund .......... 1129 » Bjøberg fjeldstue ........ 1013 » Hemsedøla ved Bjøberg ...... 976 )? Bakke gaard ved mundingen af Grøndalen 7 64 » , 10 — Buskeruds amt.
Side:Norges land og folk - Buskeruds amt.djvu/154
Utseende