Hal1ingdals fogderi. 1 3 V fremgangsmaade benytter man ogsaa i Ustedalen og andre høitlig- gende dale i Hallingdal. Selv i Aals hovedbygd benytter man den paa gaarde og pladse, der ligger paa dalens sydside, d. v. s. paa dens skyggeside. Leveld kapel er en smuk tømmerkirke med 27 O siddepladse, opført i 188O. “’ I nærheden af Leveld kapel er bebyggelsen paa en kort stræk- ning ganske eiendommelig, idet husebygningerne paa flere gaarde ‘ligger i rad, saa det hele ser ud som en landsby. De største brug er: Skrinde. Skyld 21,94. Største brug 6,s2. Løkensgaard. Skyld ]6,11. Største brug 7,24. Hovdegaard. Skyld 6,12. To brug hver 3,o6. Der siges, at der her skal have staaet et kapel. Før Hole kirke blev bygget, skal indbyggerne af denne dal have søgt Hovdegaards kape1. Mellem Vase paa den ene side og Hols— og Hovsvand paa den anden er der ikke mere end 10 km. vei over ikke synderlig høit fjeld. S k a r sg a a r d. Skyld 6,ss. Største brug 6.63. , KVinnegaardslien er, ligesom Vatnedalen, Leveld og Vass, en høitliggende bygd mellem temmelig lave aaser. Elven, der gaari stryk og fosse ned til Aals- dalen gjennem en trang, ikke overalt tilgjængelig kløft, snor sig i selve den skaalformede dal stille frem mellem myrlændte bredder. Nederst i dalen vokser der endel naaleskog, længere oppe er fjeld- siderne dækket af birk, spettet med fure. Før var der øverst i dalen svær fure, der dog nu for størstedelen er udhugget. Derimod vokser ber mange knudrede aske. “ Gaardbebyggelsen findes udelukkende paa dalens nordside. Paa sydsiden er der kun pladse og sætere.“ Disse ligger ofte forholdsvis lavt, og naar man befinder sig mellem gaardene paa nordsiden af dalen., kan man se sæter-e paa den modsatte side nedenfor sig. Kvinnegaardslien er uhyre stenet, maaske endnu mere end Vatne- og Levelddalen og Aals hoveddalføre. Fra bakkerne, der fører fra Aal op til Kvinnegaardslien, faar man et godt overblik over Strandefjord og den øvrige del af Aa1sdalen til hinsides grænsen for Torpe med Sangerfjeld, Nysetfjeld og Dynafjeld i baggrunden. — Brugene i Kvinnegaardslien er smaa. De største er: Kvinnegaarden. Skyld 20ɔ91. Største brug 6,1o. Holte. Skyld 17,vs. Største brug 5,—14.“ Forn1evninger. Der er gjort følgende antal af fund i Aal: Fra stenalderen ..... 5 — » den ældre jernalder . . 7 » den yngre do. . . 31
