1 Kongsberg by og sølvverk. 113 Nye indskrænkninger blev imidlertid nødvendige, og da bjerg- verksarbeiderne, som havde indsendt et andragende, uden at nogen kongelig resolution var falden, desuden troede, at bestyrelsen havde tilbageholdt andragendet, fremkaldte dette i I795 en opstand, hvor- under arbeiderne, opmuntret af fruentimmerne, gjennem vinduerne stormede ind i det rum., hvor bjergbestyrelsen sad. I anledningen blev der sendt ilbud til Kristiania efter militær. Her var der opstaaet de mest overdrevne rygter om opløbets om- fang, og flere af offieererne skal have taget et sidste rørende farvel med hustruer og børn, inden de begav sig til krigsskuepladsen. De tropper-., der ankom til Kongsberg for at gjenoprette ordenen, bestod af en hel liden hær af fodfo1k, rytteri og artilleri. Alt var da roligt. Saa megen ængstelse havde dog opløbet fremkaldt, at en del af tropperne forblev i byen —i flere maaneder. Enkel-te af LhoVedmændene for opløbet fik nogle maaneders tugthusstraf.“ I 1800 blev atter en mængde arbeidere afskediget paa grund af verkets slette tilstand. Enkelte af disse tog ansættelse ved norske bjergverker, andre kom til stenkulsgruberne ved Höganæs i Skaane; men mængden kom tomhændede til Kjøbenhavn, hvor de gik enÝ .kummerlig tilvære1se imøde. I denne tid havde sølvproduktionen gaaet stadig tilbage. I de første 15 aar efter HeltZens død udgjorde den endnu mellem 5 000 og 7 00O kg. I de følgende l0 aar dalede den til mellem 3 5O0 og 4 500 kg. Efter denne tid gik den ned til 2 000 å W3 000 kg. Da verket endelig i 1804 havde havt et tab af over 200 O00 rdlr., blev der besluttet, at det skulde nedlægges, og dette skeede i l805. I 1804 var sø1vproduktionen under 1 500 kg. Fra 1769 til 1805 havde verket faaet et tilskud af ialt over W4 000 OO0 rdlr. p Denne pludselige nødlæggelse var naturligvis en stor ulykke, og masser af mennesker blev herved brødløse. — Et øienvidne udtaler sig herom som følger: «Havde det gamle ærværdige bjerg-verk paa ingen maade staaet til at redde, burde man dog ikke paa den maade, som skeet er, ladet det gaa tilgrunde. Man har ikke indstillet, men man har ødelagt verket. Man har tilintetgjort, hvad man kunde tilintetgjøre, og hvad som ikke lod sig tilintetgjøre, har man givet til pris for det ruinerede folks —tyveä hænder. Ikke forhen, førend man saaledes ødelagde verket og derved gjorde et stort antal mennesker brødløse, havde man tænkt paa at skaffe disse mennesker et andet brød; men først sidenefter, da y de allerede næsten var saltet ihjel og allerede havde lært uti1ladelige midler til at opholde livet. » Efter nedlæggelsen var der ikke mindre end 1 6OO mennesker paa Kongsberg, der nød fattigunderstøttelse. For at hjælpe paa nøden blev der anlagt et jernverk og en uldvarefabrik; men disse indretninger kom først istand henholdsvis i l809 og 1811. Uldvarefabriken blev solgti 1824 til administrator Bugge- 8 — Buskeruds a1nt.
