6 32 BRATSBERG Aar-r. sidedal nordvestlig frem om Bovatn og Sandevøtn; fra disse sidste deler den sig i to ind i Vinje gaaende skar, TeØemoelven.s skar og Brandkvaalelvens skar-. Ogsaa disse skar er taalelig vel bebyggede. En anden arm af Skiensvasdraget tilhører Veisingel-mens skar-, der fra det paa Seljords grændse liggende Veisingvatn gaar vest- over om Torvetjern. Lange grændsen mod Seljord gaar Valaaens skar-, der taber sig om Homvatn; det har betydning som grændseskjel. Fra Kvennas dalføre gaar ved Gunleikbuvatns vestre ende Bjømaelvens skar vestover søndenom Laagenut ind i Ullens- Vang herred, og ligeledes nær Briskevatns østre ende llIøraelvens skar sydover vestenom Græsnut og derpaa i sydøstlig retning under navn Rauelvens skar mellem denne og Falkenuterne, indtil det taber sig om søndre Grisletjern; det er tyndt bebygget. Møraelvens skar staar i forbindelse med Ugleflot. Skinelvens skar gaar fra Møsvatn vestover om Skinvatn, der ligger mellem Hamere- og Skinfjeldene, videre søndenom Tange- fjeldet, bøier skarpt sydøstlig, udvider sig om Mensvatn, antager saa navn af Grøtvaselvens skar, hvilket kort efter taber sig i fjel- det mellem Fliseeggen og Goddokeggen; dette skar har i den nedre del nogen sæterbebygning, høiere oppe er det ubeboet; det er trangt og stei1t begrændset Kvennas dalføre med Møsvatns bækken gaar fra Tinn herred ind om det store Møsvatn, der paa et kort stykke danner grændsen mod nævnte herred, men for største- delen ligger i Rauland. Da1førets nedre del har nordvestlig ret- ning, men fra Møsvatns øvre ende gaar det næsten ret vestover, først under navn af Modalen, senere under navn af Kvennas daU’øre, hvilket sidste udvider sig om en række af ikke ubetyde- lige sjøer, som Voldenvatn, Hansevatn, Briskevatn, Gunleikbu- vatn og Sandvatn, fra hvilket sidste det gaar over grændsen ind i Ullensvang herred. Dalførets nederste del bestaar af to grene; en gren gaar fra Møsvatn sydøstlig henimod Seljords grændse, og i denne ligger Møsvatns vest1igste arm; det er meget aabent og mest begrænd- set af jævne fjeldskraaninger, der længere frem blir steilere, og her naar Bosnuten 1443 m. Mellem begge dalgrene gaar en ca. 950 m. høi landtunge, der skraaner langsomt af til begge sider mod Møsvatns arme. Den nordøstlige del af dalføret er den egentlige hoveddal; ogsaa den har forholdsvis flade omgivelser, men allerede paa begge sider af Møsvatns nordre halvdel faar dalen imidlertid en anden karakter; fjeldene kommer bredderne nærmere, fornemme- lig paa vestsiden, hvor der er stei1e styrtninger paa lange stræk-
