RAULAND HBBBE1). 631 Saunut, Storenut, Huseggen, Raulandfleld, l562 m. og Skar-djjeld. Omkring Møsvatns nedre del ligger den saakaldte Møsstrand, en fjeldbygd, forholdsvis tæt bebygget paa grund af sine havne- gange og beiter. Paa grændsen mod Seljord ligger Bo.s-mat (tr. p.), 1443 m., og Svinejjeld, vestenfor dette sidste Bratskardnut. Sydligst i herredet naar ingen toppe til anselig høide. Der er adskillige dalfører og skar i den heromhandlede strækning. Fra Saangadalen gaar Steraaens dalføre nordover gjennem Ugle- fioten mod Uglevatn, og Valasjøelvens dalføre østover mod Vala- sjøen; begge gaar op fra Saangavatn; den første temmelig vid og aaben, den sidste del mest trang med steile sider; i begge er der kun nogle faa spredte sætre. Valasjøelvens dalføre har en for grening, der gaar nordover mellem Salpyteggen og Stok- holmen og derpaa sydøstlig mellem denne og Falkenuteme. Her er ingen bebygning undtagen Salpyt handelsplads. Større betydning har Bitus (lalj’øre, der fra Totakvatns bassin ved Bækhus gaar nordover mod Mogen, som en aaben da1, begrændset af bakker og smaa aaser; derpaa gaar den vest- over, idet den blir trangere med steile sider. Bebygningen er nogle gaarde samt sætre, der i dalførets nedre del ligger temme- lig tæt, men i den øvre del er sætrene temmelig faa. Et sideskar er Graasteinb(ekkens skar-, som gaar nordover fra dalens øverste del; det er trangt med steile sider og uden videre betydning Fra søndre ende af Totakvatn gaar et dalføre østover til det ikke ubetydelige Lognvikvatn; dette er et godt bebygget da1føre; paa den nordre, mindre steile skraaning er der bakker med forholdsvis tæt gaardbebygning, paa den søndre og steilere dalskraaning er der talrig sæterbebygning. Fra dette dalføre gaar Lielvens sidedal nordover mod Bjør- tjern og videre under en skarp bøining sydover mod I–Iomvatn. Dette er en nogenlunde aaben sæterdal. Et lidet stykke søndenfor Lognvikvatn kommer man forbi Brureberget ind i Øifjeld. Brureberget er en fjeldknat med en steil fjeldside vendende til veien. Her ser man en høi port i fjeldrækken. Det heder, at denne aabnede sig engang i gamle dage, da en brudefærd skulde reise der forbi, og hele færden kjørte ind i fjeldet. Øijjeldelvens sidedal gaar fra Laardal herred ind om Bergs- vatn og videre nordover, og taber sig vestfor Mjøltefjeld. Dalsiderne – fornemmelig den vestre – er for en del bakkeland og er ganske godt bebygget. Fra Bergsvatn gaar en
