LAARDAL HEBREn. 595 W De ubrugelige stenstykker, som i tidernes løb har hobet sig op, benævnes «uslehaugen», eller hvad bergmændene kalder en berghald. Usle (svarende gammel norsk usli) betyder almindelig smaat grus af kul. Eit1ar eller Heieitlar benævnes sma aarer af kvarts tildels med kalkspat, som gjennemsætter fjeldet. Er disse større, kaldes de i forening med det af dem gjennemvævede fjeld, som ikke lader sig benytte til bryner, «filleruar». For sletter, parallelt med lagningen, anvendes ordet blökugang. Bloka bety- der skive, lamelle. De hidtil omtalte brynestene er den almindelige hande1svare «hasstein», vel egentlig hardstein; bryne heder paa gammel norsk har(Ìsteinn eller, som der staar i Sverres saga, hard- steinagrjót; dette svarer til det, som nu i Eidsberg kaldes blad- stein, de var de bi]ligste og kostede 3 til 4 øre stykl(et; men ved siden af dem udvinder man ogsa-a en finere «sort blaut- stein», der koster 15–40 øre. Denne vindes af et eget i hard- steinen forekommende lag, der er opfyldt af nyreformede kvarts- par-tier opblandet med kalk og noget talk. I dette fjeld er ingen sprækker, som kan lette udvindingen; kun en del af enkelte underordnede lag «blol(ar», der er 25–75 cm. tykke, kan bruges; derfor maa ogsaa meget sten skydes bort til unytte, for at man skal faa ud et og andet brugeligt bryne. Denne sort er derfor ikke gjenstand for nogen udvinding i det store; den kunde ial- fald før brydes af hvemsomhelst i bygden og sælges af ham. I 1878 solgte man omtrent 4000. Uagtet disse bryner, som navnet siger, er blødere end de øvrige, kan man dog hvæsse hurtigere med dem end med hard- steinen. Blautsteinen bruges mest iNorge, Sverige og Danmark. Produktionen af brynestene har været forskjellig Kraft angiver, at «før krigen og i de aar, der gaves liebha- bere til stenen i Skien, afsattes dertil af første sla-gs omtrent 1000 til 15OO læs aarlig, hvert læs bestaaende af 486 stene». Produktionen var efter dette i aarhundredets begyndelse 500 O0O til 70O 00O stykker sten. 1836 4O aarlig 323 O00 stkr. 189O 314 0OO 1841–-45 » 81 O00 » 1891 40O 00O 1846 . . . 17 500 » 1892 510 O0O 1852 53 ca. 75O O00 » 1893 566 n 1879 . . . 280 000 » 1894 512 » 1880 81 aarlig 458 OO0 » 1895 490 » 1884 .... 444 000 » 1896 479 » 1887 . 418 000 » 1897 584 » 1888 . 402 000 » 1898 164 » 1889 . . 134 000 »
