594 BHATsBEBG AMT. bliver de da slebne efter forskjellige modeller, og pakkes i kasser paa 10O stykker og eksporteres. Den vigtigste sæson for udskib- ningen er maanederne december-april, saa stenen ikke kommer til sit bestemmelsessted før over 1 aar, efterat den er uddrevet af fjeldet. Disse brynestene fra Eidsberg ansees for de bedste, man har. Men dog er der en skarp konkurrence, fordi de ikke kan tilvirkes saa billige som de udenlandske brynestene. s Af brynestenens langsider kaldes to, som ligger ligeoverfor hverandre, «grovsiderne» eller grovkanten og de to andre «fin- siderne» eller feenkanten. Disse to sider har forskjellige egen- skaber; naar nemlig ljaaen netop er slibt paa slibestenen, bryner man den paa den fine side; har den derimod været i brug nogen tid og faaet tyk eg, brynes den først paa den grove og saa paa den fine side. Medens stenene er under arbeide, kaldes grovsiderne ogsaa «bløksia» og finsiderne for «stavekanten». Brynestenen er en med smaa lyse glimmerskjæ1 opfyldt kvartsskifer, der staar i steile lag. Bergarten har den egenskab, at den lader sig spalte i to paa hinanden 1odrette retninger. Af denne grund kan der brydes ud stenstave,–1 til 1.5 meter lange, men kun faa cm. tykke. En saadan stav er til en vis grad bøielig, saa at man kan faa en spræk i Staven til at gabe omtrent 1 cm. i den ene ende, før Staven brister i den anden, ligesom et vedtræ der klø- ves med øks. Denne bøielighed siges særlig at være tilstede, naar stenen er nybrudt. De lange stave knækkes over til mindre stykker, som de i handelen brugelige brynestene. En mand skal kunne tilvirke 800–1600 stykker om dagen. Løsbrydningen fra fjeldet lettes derved, at det er gjennemsat af horisontale sprækker, ofte med afstande paa omkring 1 m. Der arbeides for det meste om vinteren og vaaren; om sommeren, naar det er tørt, er stenen vanskeligere at behandle. Den er nemlig lettest at spalte, naar det er koldt i veiret, og kløven er,bedst, med det samme stenen er brudt løs af fjeldet; paa,en varm dag bliver stenen kjendelig sprød ved blot at ligge over fra morgen til aften. 6 mand slaar sig gjerne sammen til et arbeidslag, af hvilke 2 minerer, 2 kiler de større stykker op i mindre dele, og 2 hug- ger til. De, som bryder brynesten i Eidsborg, og ligesaa kværn- stensbryderne i Selbu har sin egen jargon, forskjellig fra den bergmænd bruger: En hob bryner, som ligger færdige til at kjøres afsted, heder en «steinkass». Kass eller kjessa betyder en byrde eller et lidet læss.
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/601
Utseende