578 BRATSBERG AMT. – Værket fo1–faldt og blev i 1712 forladt af dets daværende eier Jens Gregersm. Aar 1745 blev det optaget af oberstløitnant C. v. Koss, som med flere participanter fik privilegier under 21de november 1752. Koss døde 1758, og hans arvinger solgte an- læggene til nogle borgere i Skien, der bragte bygninger og ind- retninger istand, saa at der foretoges en smeltning i l765, hvor- efter værket i det paafølgende aar atter blev nedlagt og laa øde, indtil et par-ticipantskab paa Kongsberg, hvo1–iblandt overbergamts- assessor O. Hen(“hel, igjen optog det og holdt det i nogle aar i en svag drift. Ved kgl. resol. af 2den marts l81O erholdt vær- ket tiendefrihed i 6 aar fra 22de mai l808. Kraft beretter i 1826: «For nærværende tid er af dette værk,“ som nu i ti til tolv aar har været indstillet, intet uden nogle forfaldne bygninger tilbage. Det maa altsaa ansees som nedlagt, uagtet her ikke mangler hverken malm eller kulleskov til et kobberværks forsy- ning og heller ikke det fornødne vand til dets maskineriers drifte- Drift paa Aamdals værk blev optaget i 1857. Værket blev i ]865 drevet af et engelsk selskab, fra hvilket selskab det i l881 gik over til et andet engelsk selskab. Dette selskab gjorde flere anlæg, idet det udnyttede et nær- liggende vandfald ved hjælp af en turbine, der benyttedes til at sammentrykke luft, som lededes ind –i gruben til drift af 2 for- dringsmaskiner, 5 boremaskiner og en pompemaskine. Vaskerierne indbyggedes saaledes, at arbeidet kunde foregaa ogsaa om vinteren I 1891 gik Værket atter over til et norsk selska-b, hvorefter det i 1898 atter blev engelsk. Aamdal Værks hovedgrube er Hoffmmggrube, og Værket har tillige drevet Johannes grube, Nesmark, Aamlid og Moberg gruben “ Ved Aamdal Værks hovedgrube, Hoffnung, er der 3 parallele forekomster. Ho.Zfnungs-gruben, Johannes- eller Stor-gruben samt ‘S’egen GOtt6–S–g’I’ltb(’ ligger paa det mellemste af disse ertsleiesteder, der har betydelig udstrækning a Ei-tsen er kobberkis og kvarts, noget gedigent selv er af og til fundet i Hoffnung grube, saaledes i 1876. Der er ved vær- ket et vaskeri, i hvilket malmen vaskes, indtil den holder 22 0Zo kobber, og dette produkt sælges. De forskjellige engelske Selskaber har som nævnt gjort store anlæg ved Aamdals værk, og flere af disse anlæg, særlig de metal- lurgiske, har ikke ført til nogen ting, saaledes anlægget til at frem- stille kobberet paa elektrolytisk vei og ligesaa bygningen af en stor hytte til smeltning af malmen efter Manhés proces. Nesmark grube har bygget paa en granitgang, hvori sidder sletter af kvarts med kobberglans og broget kobberertc1, som er lidt sølvholdig.
