Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/584

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

mo HEHHEn. 577 Der er nogle smaa myrer, som er skikkede til dyrkning, og nogle muldmyrer er der i Skafsaa. Paa heiene er der større my- rer, og de benyttedes før til udslaatter. Der er nogle multemyrer, men Salget af multer er ubetyde- ligt; lidt afhændes til reisende. Skog. Der er adskillig skog. Tømmerdriften vanskelig- gjøres, da flødningen er lang og besværlig. Skogen bestaar af furu og gran; granen er hyppigst og kan naa en størrelse af indtil 1.3 m. i diameter ved roden; furuen afgiver et meget godt og fast tømmer. Ek forekommer, men i meget ringe mængde; der er noget birk. Andre løvtræer er or, løn og hassel. Der sælges noget asp. Tømmeret udvirkes som sagtømmer, bjelker og langtømmer. Fjeldene naar i høiderne gjerne op til og over skoggrændsen; skogen ligger mest i dalene og i lierne. Væksterligheden er forskjellig, dels almindelig god, dels mid- dels, dels daarlig. U Skogen i Mo leverer noget stort tømmer. Til Aamdals værk sælges noget ved. Pris paa ved i 1895 var: Birk kr. 6.00, or kr. 4.00, furu kr. 5.00, gran kr. 5.00. Pris paa tømmer i 1895 var: 7 à 8 kr. pr. load maals 24‘ 8ïZ2“ midt. 2 skoggaarde af skyld 19 mark 10 øre eies af udenbygds folk. De bedste skoggaarde er Skretveif, Nedrebø, Leiane, Rui, Midt- aas, Ljostadgaardene, Bakken og Jordet, og i Skafsaa La-uvvik, Mid- gaard, Klauvrei(l, Eikeland, Gaaskjøn, Berge, Viken-, Barskaar og Barskaartveiten . I Skafsaa i Mo herred ligger det betydelige Aamdals kob- berværk, der i de senere aar har været drevet forholdsvis stærkt, dels af engelske, dels af norske selskaber. Værket er gammelt, og sandsynligvis er der i denne egn drevet allerede i Kristian III’s tid, idet det i de ældste beret- ninger nævnte Moisesberg antages at have været her i Fyresdal og Skafsaa. De gruber, der hørte til Aamdals værk i ældre tid, laa tildels i Fyresdal herred, og de under dette herred nævnte gruber Mosnap, Moberg og Grusen gruber var gjenstand for drift i forrige aarhundrede, medens hytten og dens ovne tilligemed et pukværk laa ved Aamdal i Mo, ligesom der laa et andet puk- værk ved Grundevatn paa gaarden Torstveit, ca. l km. fra Mos- nap grube. “ Løuenskiold siger, at «en Borgermester i Christiania, navnlig Johan Pettersen- B(’)’gIIl[MlIl, her først giort Anlæg 169O». 37 – Brstsberg amt II