FYRESDAL HEBBE1). 557 Skog. Fyresdal er et skogherred med store og gode skoge; tømmerdriften har at kjæmpe med en besværlig flødning. Naaleskog, fornemmelig af furu, er almindeligst; dog er der ikke lidet løvskog. Naaleskogen vokser fortrinsvis paa de lavere aaser, i dal- førerne samt i 1ierne, løvskogen høiere op. Hvor der i høiderne er vegetation, er det almindeligvis kun kratskog, derhos dvergbirk og vidjer. Tømmeret er som regel ikke af store dimenSioner, kun om- kring Rusvatn og Napervatn er mere grovvokste skoge. For flødningen er opført adskillige damme. Foruden furu, gran, birk vokser her ener, ask, selje, rogn, heg, asp, løn og ek. Skogen i Fyresdal leverer megen kjøbmandslast. Priser paa ved var i 1895: Birk 7.00 kr., or 7.00 kr., furu 7.00 kr., gran 6.00 kr. Pris paa tømmer var i 1895 kr. 18.00, dimensionen er 3O fod 8 tms. Skogen eies af indenbygds fo1k. De bedste skoggaarde er: Taraldlien, Kiland, Momrak, Nes- land, Folset, Veum, B–jørnstad, Skrei og Snarteland. Bergværksdrift. Det fra Kristian III’s tid omtalte kobberværk paa Moisesberg synes at have været kobbergruber i Fyresdal, særlig gruber paa gaardene Slystøl og Aslestad. Gruber i denne egn har senere været drevet under Aamdals værk. Hid hører Mosnap-gruben, omtrent 9 km. s.v. fra Aamdals værk. Her er tre kobberertsførende granitgange. Ertserne er kob- berkis og broget kobbererts. Omkring Mosnap grube ligger flere skjærp. Paa Slystøl er der mange gruber med gamle berghaller og sammenstyrtede dagaabninger, og hei-ghal1erne er tildels store; der synes at have foregaaet en temmelig betydelig grubedrift. Gruber her er: rlIoberg grube og G‘rusen grube paa sydsiden af Aslee1vens dal. Moberg grube er drevet paa en kvartsgang, der fører broget kobbererts og lidt kobberkis. Den brogede kobbererts angives i ren tilstand at holde 6 lod sølv i centneret. Grusen grube, der har været drevet efter midten af det 18de aarhundrede Ogsaa her var ertsen broget kobbererts Imellem gaardene Slystø1 og Aslestad er adskillige gruber og skjærp i en li, som efter gruberne kaldes Grubel“ien. 2Vaumann skriver: «Nede i dalen foran fjeldgaarden Sligstul ser man endnu
