556 BRATSBEBo Au-r. Turnipsdyrkningen er tiltaget noget. Der anvendes bedre redskaber, og der er 4 slaamaskiner i herredet. H jemmehavnene er kun delvis tilstrækkelige; der er gode fje1dbeiter og fjeldslaatter, men det tager af med benyttelsen af fjeldslaatter og sætre, idet man mere slaar sig paa dyrkning af engen hjemme. Herredet“ har gode beiter paa fjeldvidderne, og fædriften er af stor betydning; befolkningen udnytter neppe fjeldhavnene og de fortrinlige fjeldslaatter, som de kunde. Heste kjøbes i Fyresdal. Melkeproduktionen har tiltaget. Kvæget er ren telemarksrace. Sauerne er dels forædlet ved de saakaldte nordmandssauer fra Stavanger. Gje(leholdet er i de senere aar aftaget og hønseholdet tiltaget. I januar 1891 var der i herredet: Heste . . l89 Storfæ . . 99 l Faar . . l 798 Gjeder . 539 Si-in . 57 Fjærkræ: Høne . 765 Bikuber ......... 9 I Fyresdal er 1 meieri, nemlig Kirkebygden mc=“iePi, der be- gyndte sin virksomhed i 1893. Indmaalt melk i 1895 angives til 65719 liter, kjærnet smør til 2528 kg. Eyresdal landbojorening, stiftet 1889 med formaal: 0phjælp af landbruget m. m., havde i 1895 70 medlemmer. Myrer. Der er mange myrer paa fjeldvidderne, men ingen af betydeligere udstrækning De benyttes tildels til havning og slaatter-. Brændtorv benyttes ikke. Nogle mindre myrstrækninger er skikkede til dyrkning, og der er flere muldmyrer med tyndt mosedække og ler- og sand- holdig under-grund i ringe dybde. Der er ogsaa mosemyrer, som er lidet skikkede til dyrkning. Veummy1–ene i Veum er muldmyrer.
