KVITESEID HERRE1). 51 7 To meierier blir drevet med haandkraft og et med damp- kraft. Kviteseid landboj“orening, stiftet 1889 med formaal: Ophjælp af kreaturavl og meierivæsen, havde i 1895 ingen betalende med- lemmer-. M yrer. Der er myrer, men ingen af synderlig udstræk- ning; mest myrlændt er der pa-a den mellem Vraavatn og Ban- daksvatn liggende fjeldhei. Myrerne er flere steder udtappede. “ I Oredal i Brunkeberg er store og gode myrer, skikkede for dyrkning, ligesaa i hovedbygden ved præstegaarden og paa ga-ar- dene Utsund, Haugen m. fl. Der er torvmyrer, men de benyttes ikke. I Morgedals- og 0redals-heierne, ligeledes i Hurrungs-Fleks- tveitheierne og Langeledheien er der mange gode multemyrer. og der blir ogsaa solgt en hel del, men multemyrene udnyttes ikke paa langt nær, som de kunde. “ Skog. Skogdrift er en af hovednæringsveiene i dette her- red; der er mange gode skogstrækninger af furu og gram Ek er der i ringe mængde; af løvtræer forøvrigt er der birk. Der ud- bringes sagtømmer, bjelker og langtemmer. Tømmerets flødning er’ ikke uden vanskelighed, da den foregaar gjennem lange vas- drag, der ikke overalt er bekvemme for flødningen. I herredet vokser, foruden gran og furu, birk, ener, or, løn, has- sel, ask, asp, rogn, heg, selje og lidt ek, barlind og alm. Paa flere steder i hovedsognet er skogen meget væksterlig, især furuskogen. I Vraadal optræder eneren skogdannende. Skogen i Kviteseid leverer megen kjøbmandslast. Der sælges en hel del brændeved. -Pris paa ved i 1895 var: Birk kr. 6, or 5.5O, furu 5.50 gran 5.50. Pris paa tømmer: Kr. 20 for ca. 3 load pr. tylvt. Skogen, gran og furu, antages at være gaaet en del tilbage- arealet er 230 km.Z . En del af skogen eies af udenbygdsfo1k. De bedste skoggaarde i herredet er: Kilen (hørende til Aalen), Kviteseid gamle hovedgaard, ()ps1md- gaardene, søndre SyJ’testad, Roeid, Hun-ung og Koltveit, alle i hoved- sognet. l ) Der er flere ertsanvisninger paa kobber i Kviteseid, men ingen af dem har givet anledning til va-rig drift. Ved Dalene i Kviteseid forekommer ged.igent kobber ledsa-
Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/524
Utseende