KVITESEID HEBBE1). 509 Fossø .... ...... O .4 km.2 Krintolenø . . i Nisser . . O.2 » l1 smaaøer . . .... . O.3 » 32 smaaøer i forskjellige vand . . O.5 » Samlet areal af øer ..... 3.5 km.2 Kviteseid- herred de1es ved de forsænkninger, hvori Bandaks- vatn, Kviteseidvatn, Rørfjord, Vraavatn og Nisser ligger. Strækningen søndenfor Vraavatn og vestenfor N isser falder steilt af baade mod Vraavatn og Nisser. For- nemmelig paa grændsen mod Nissedal og Fyresdal herreder ligger en række toppe, Hegefleld, (tr. p. 1053 m.), Rauhelfleld og Grøm(fleldtoppene, og for vestre del af Vraavatn ligger Stev- ningþeld. Fjeldet er i høiderne uden skog, naar undtages enkelte lier, hvor der er noget dvergbirk. Paa de mod Vraavatn faldende sider er der endel furuskog. Bebygningen er sætre omkring de her forekommende gode fjeldbeiter. Horgeelvens eller Rauhelaaens skar, der sønden- for Rauhe1fjeldet danner grændsen mod Nissedal herred og der- paa gaar ind i Fyresdal, er i KviteSeid trangt, steilt og ubeboet. Nisser og Vraavatns dalføre er den østre forgre- ning af Nidelvens dalføre; det kommer ind fra Nissedal herred, først nordover omkring førstnævnte vand og derpaa omtrent ret- vinklet vestover om Vraavatns bækken. Dalen eller indsjøernes bækkener ligger mellem steile fjeld- sider, der næsten overalt naar helt ned til strandbredderne, og her er derfor lidet rum til bebygning; de her liggende gaarde og pladse ligger derfor mest i bratte fjeldlier. Paa et par steder, nemlig ved Nissers østre bred og mellem dette og VIaaVatH langs nordre dalside, omkring Vraadal kirke gaar fjeldsiderne over i et bølgende bakkeland, og dette er stærkt udnyttet for agerdyrkningen. Landet mellem Vraavatn og Nisser i syd, samt Bandaksvatn, Kviteseidvatn og Rørfjord i nord er en fjeldryg, der mellem Bandaks- og Vraavatn falder temmelig steilt af mod begge disse vande; i høiderne er der derimod for- holdsvis jævnt, myret og mange lave aasknatter; i sydøst hæver landet sig imidlertid i Roholtsj)eldet op til en høide af 102O m. Den mellem Nisser, Kviteseidvatn samt Rørfjorden liggende del har steilt affald mod nævnte vande og viser større afveksling i formerne; her er mere selvstændigt fremtrædende aaser, skilt ved talrige fjeldskar, og der er en del toppe, som vel ikke naar nogen anselig høide, men dog er ret fremtrædende.
