Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/517

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

51O BRATSBERG AMT. . I den før omtalte nordvestlige del mellem Bandaks- og Vraa- vatn er kun en enkelt sæter her og der, i denne sydøstre del og fornemmelig søndenfor Rørfjorden er der noget mere bebygning; men ogsaa denne strækning er temmelig ensom. Mjøgedalsaaens skar gaar vestover fra Rørfjordens vestre ende nordenom Kollingerne til det mellem Veneliheien og Hornlinuten liggende Hornlivatn; fra dette skar gaar sydover mellem Kollingerne og Veneliheien Venelibækkens skar-. Skar-ene er trange, me steile fjeldsider, nogle om Hornlivatn liggende sætre er den hele bebygning. Toppe paa denne strækning er: Roholt9jÌjel(l, l020 m., Dyreskaæîfjeld, Hornlim1.ten, Venelífjeld, Fagerl-ijjeld og Kollingerne (tr. p. 948 m.) paa grændsen mod Drangedal. ’ Rørfjorden, Kviteseidvatn ogBandaksvatns dal- føre er den sydligste forgrening af Skiensvasdragets dalfører; det gaar fra Lunde herred vestover tversigjennem Kviteseid omkring de ovennævnte betydelige indsjøer, der har steile, lige op til ca. 63O m. høie fjeldsider, som ogsaa her paa de fleste steder falder helt ned til bredden uden nogen bergfod skikket for opdyrkning. De enkelte steder, hvor der er plads for bebygning, er omhygge- ligt opdyrket med tæt bebygning. Saaledes ligger paa begge sider af Rørfjorden smale, opdyrkede bakkestrimler, der paa sine steder afbrydes ved den lige i indsjøen gaaende fjeldside; en større strækning dyrkbart jordsmon ligger langs vestre bred af elven fra Kviteseidvatn til RørfËjorden. Kviteseidvatns vestre bred har ogsaa nogen, omend sparsom be- bygning, medens der paa den østre kun er fjeld helt ned til van- det; ved den nordvestlige ende af Kviteseidvatn ligger kirken med præstegaarden og et par sagbrug, men her er ikke, hvad ellers pleier være tilfæ1det, nogen kirkebygd. Lange dalsiderne omkring Bandaksstrømmene er endel sæter- bebygning og ved Bandaksvatns østre ende er en grænd af gaarde-; forøvrigt er dalen paa begge sider af Bandaksvatn inden Kviteseid herred saa godt som ubebygget og omgivet af steile, skogbevoksede fjeldskraaninger. Landet nord for Bandaksvatn, Kviteseidvat11 o g Rø rfj o rd er en af dale gjennemskaaret fjeldbygd, og er mere forrevet og sønderskaaret; isolerede aaspartier optræder mellem skarene og dalførerne, eller mellem mindre fjeldvande; en del af denne strækning er temmelig vild med øde fjelde; smaabæl(k8I10 i dalbunden kan vel alle uden synderlig vanskelighed passeresǫ men besværliggjør befaringen. Dette gjælder strækningen8 8Yd“ østligste del omkring Brokaþeld og Brakandalsfleld, hvilken i I10Yð støder op til Seljord og i øst skraaner ned mod Kilselvens