TINN HEHRE1). 427 Vestsiden fortsætter med bratte sider ned mod dalbunden, medens der langs østsiden er bakkeland, som dog langs foden af Lureaasen er smalere end sydligere og ofte afbrudt af fjeld; bebygningen er derfor paa en strækning sparsommere, men saa atter noget tættere; paa den lange strækning mellem Fjellerud og Skoslebøgaardene er atter en tæt grænd; saa følger den saa- kaldte Sæterdal henimod Tessungsjøen; men derfra er der saa- godtsom ingen bebygning, da Fosnembække11s skar kun har en sæter. Landet mellem Tessungdalen og Maar dalføre har en række af toppe og fjelde, som gjennemgaaende er høiere end paa fjeldstrækningen nord og østfor’Tessungdalen. Landet skraaner mod de to bygder Tessungdal og Gausebygd. De større toppe her er: U“fnesjjeld, Hellerhøfd, Joh1nsm:ten, Grobu;f)“eld, Gloppenuten, MaarsbroteXjel(l, I1itle Kalhøfd, BjømhøJ”d, Tessungtinden, 1414 m., DjupeZýønsnut, 1490 m., Djupekjønshø-fda, Storhø.fda, Hvidberg, der falder næsten lodret ned mod Tessungelven, samt Moaasen, der danner den sydligste del mellem Østbygden, nordenden af Tinn- sjøbækken og Gausebygden; dens høieste top er Stor-høgda. Over Rosjøens bækken gaar der et skar mellem de to hoved- dalfører. Maar dalføre med sidedale. Maar dalføre gaar fra nordenden af Tinnsjøens dalføre nordover gjennem Gausebygden mellem Moaasen i øst og Stafslifjeld samt Veslefjeld i vest, bøier derpaa nordenom sidstnævnte fjeld vestover og fortsætter under navn af 1S’æterdalen mod Kalhøvdsjøens bækken, hvor den deler sig i to sidedale, nemlig: Den om Maarvatn nordover gaaende dal, som fra dette vande nordre ende ved Nore grændse bøier vestover og fortsætter under navn af Hætteelvens dalføre langs denne grændse, indtil det ved Hættevatn paa en strækning gaar helt ind i Nore, derpaa gaar det som Vidubækkens skar atter tilbage til Tinn, hvor det taber sig omkring Viduvatn. Den anden sidedal gaar vest- over om Gjeitebuvatn, aabner sig om det mindre Viervatn og kaldes senere Haala skar, som kort efter bøier mod nordvest følgende grændsen mod Rauland efter Vraavatns nordre bred, og senere under navn af Slettedalselvens skar til Kallungsjøen, hvor skaret aabner sig, hvorefter det gaar ind i Nore. Gausebygden eller hoveddalens nederste del er godt bebygget med en temmelig bred bakkeskraaning langs Stafslifjeldets fod. Gaardene ligger her fornemmelig paa vestsiden af dalen, kun ganske faa paa østsiden, paa Moaasens steile skraaning. Ovenfor Alsetgaardene ligger bebygning, saaledes Ruigrænden langs østre dalside. Efterat dalen har faaet vestlig retning, bliver gaardene færre
