426 BRATSBEHG AMT. saa betydelig høide, at det maa regnes som høifjeld. Her er endel vande og tjern, men ikke særdeles mange. Toppe og fjelde langs Numedals grændser: Fiskeløsnut, Salh-øfda, Børsjøbrotej)“eld, Evaberg (tr. p.), l440 m., Skjermzuterne, Dagronut og Skirueþeld. Længere nede ligger: S)l(lkOj).(’Z(’Z, Vipnat, Skaalnattene, Lureaasen, Namedalshø.fde, Rivsj)eldet med toppene .–1kselj)eld og Hellekjønnut, l220 m., og Groveskar betydelig lavere falder med sin søndre del ind over grændsen mod Hovin. Foruden en del mindre gjel er her et par skar: Skjæra-(SI(jerva-) skar gaar fra Hovin nordlig et kort stykke paa grændsen mod Rollag; det ligger mellem Grovskaraasen og Skirvefjeld, gaar østenom Skjervnuterne ind i Nore herred; det er trangt med steile sider og kun bebygget med nogle sætre. Lm“es skar – sidedal til Tessungdalen – gaar fra denne søndenfor Ruigaardene nordøstover mellem Lureaasen og Rivs- fjeld, derpaa nordover langs Lureaasens østre skraaning, og aab- ner sig omkring den paa Nore grændse liggende Lufssjø, hvorpaa skaret fortsætter ind i dette herred. Dette skar er trangt som det forrige, og bebygningen maaske endnu sparsommere. Af Tinnsjøens dalføre ligger i Tinn herred kun den nordre del; den gaar fra Hovin ind i Tinn i nordnordvestlig ret- ning, ligger mellem høie fje1de, som falder steilt, paa sine steder, som i Haakenes:1)“eldet, tilsyneladende lodret ned i sjøen, hvis bredder er lidet skikket for opdyrkning; bebygningen er ogsaa i den nederste del sparsom; langs bredden i sjøens øvre del paa vestsiden er dog, foruden endel pladse, ogsaa flere gaarde, da her er noget fladere skraaning med noget muldjord. Tessungdalen er, som de senere omtalte dalfører,e11 sidedal til Tinnsjøens dalføre; den gaar mellem Moaasen og Rivs- fjeld nordover gjennem den saakaldte Østbygd; paa østsiden gaar op det før omtalte Lures skar, hvorefter dalføret fa3I’ retning mere mod nordvest langs Luraasens vestre skraaning: det vender derpaa stadig mere og mere vestover, indtil det noget søndenfor den lille Tessungsjø bøier omtrent retvinklet mod nord- vest og gaar i denne retning under navn af Fosnembækkens skar mod det paa grændsen af Nore liggende Fosnemvatn. Dalen er i det hele taget trang mellem steile sider; dens 8yd“ 1igste del –- Østbygden – er dog tætbefolket; gaardene ligger næsten udelukkende paa østsiden langs Rivsfjeldets fod, som hGY gaar over i et bakkeland; paa den vestre dalside gaar MOɔ6–im helt ned i dalbunden, og undtagen ganske enkelte gaarde fiæY’ mest Tinnsjøen, er her sætrene den væsentligste bebygning-
