H1TTE RDAL HERnE1). 419 paa foransta1tning af «Foreningen til norske fortidsmindesmær- kers bevaring». Afbildning af dens udseende før restaurationen findes i Dahls Denkmäler. 1824 fandtes i dens store trælaas en Wkonfessions og absolu- tions formular paa Latin, hvoraf der er afskrift i universitetets bibliothek. Nogle aar før 1838 opdagedes i koret indskrif-t med 5“ lange munkebogstaver Agnes: Sum-niva: Margaretha.– Majestas dei: MiChael Johannes .– R.– Olaus.– Halvardus: (Kraft). I kirken er et røgelsekar af malm. i I Hitterdal kirke fandtes det malede antependium, der nu er i Gols kirke paa Bygdø, ligesom den brugdestol med fremstilling af Gunnar i ormegaarden, der staar sammesteds. Antependiet er norsk arbeide, sammensat af furubord. Tavlen er delt i 5 felter, omgivne med arkitekturværk og arabeskforsiringer. I det mel- lemste af disse felter fremstilles Frelseren, i hvert af de øvrige en gruppe af tre apost1er. I hjørnerne udenfor den mandelfor- mede ramme, hvormed kristusfiguren er omgivet, sees de 4 evangelisters dyrsymboler. Tavlen antages at være yngre end be- gynde1sen af det 13de aarhundrede. Paa brugdestolen er Gunnar fremstillet i ormegaarden. I Hitterdalskirkens aspis staar endnu en anden interessant brugde- stol med Gunnar og Sigurd Fafnesbane, bærende Andvareringen, idet de rider til Brynhild i «vafrlogen». Til Hitterdal kirke knytter sig som til andre kirker det sagn, at den er bygget af et trold, mod at eieren skulde give troldet sine øine eller nævne hans navn. Da kirken nærmede sig sin fu1dendelse, hørte han en stemme inde i fjeldet, der tys- sede sit barn og sagde: «Tys, tys, imorgen kommer Fin med kristenmands øine.» Lignende sagn fortælles om Trondhjems domkirke, om Avaldsnes ældste kirke og om Lunds domkirke. Kirken tjener fremdeles som menighedskirke. Lilleherred kirke er opført af træ 1873. Den gamle kirke var en stavkirke. L‘itlahera1ls kirkîja var maaske nævnt med gaardnavn; den omtales ikke i middelalderen. Den hørte i katholsk tid til Ha- mar stift, medens Hitterdal laa til Oslo og var anneks til Hjart- dal, hvormed ogsaa den plads stemmer, hvorpaa kirken opføres i stiftsbogen. Den var altsaa i stiftsbogens tid vel endnu anneks til Hjartdal. Da Lilleherred kirke blev besigtiget i 1668, var den en stavbygning som sædvanlig med omgivende svalgang. Men senere undergik den tid efter anden saa store forandringer-, at der ikke fandtes levnet noget andet af betydning end to dørplanker (i universitetets samling), hvilke uventet fandtes ved kirkens ne(lta- gelse 1873.
