418 BRATsB1–:RG AnT. de rige ornamenter paa hængekarrets underside kunde blive syn- 1ige. Besfemmelsen forøvrigt er ukjendt. Gjenstandene fandtes i en ur under store stene. Fra gaarden Hollen haves en korsformet spænde fra mellemjernalderen. En lignende er fundet paa Haugetujt. Det tredie fund fra ældre jernalder er et guld-brakteatfund fra Simones. Ved brakteater forstaaes nordiske, ofte meget barbariske efterligninger af romerske gu1dmynter. De brugtes dog aldrig som mynter, men kun som smykker. De bar derfor ogsaa kun præg paa den ene side. Der blev fundet 5 saadanne brakteater og to hjulformede hængesmykker. Fundet er i Bergens museum. -– Ifølge GlúCkstad, Beskrivelse af Hitterda1, Kristia-nia 1878, pag. 52, ligger lige op for Søndre S(?ø()V’d i hovedsognet, paa nordre side af elven op imod Sauland sogn, en 60O fod høi kolle-, kaldet Bo-rgen, som kun er tilgjængelig fra den ene side; paa de to sider løber Rekaabækken i en dyb, trang, styg dal. Paa denne kolle er der en oval flade, som har været indmuret med en dyg- tig stenmur, som for ikke lang tid siden er nedrevet. Stenene, hvoraf den er bygget, maa være bragt derop fra andre steder. Hitterdal kirke er en ]angkirke af stav, der først om- tales i 1315, sandsynligvis er den bygget omtrent 1250. Hitterdal (Ryen) hovedkirkes gamle navn var Rýginar kirI1:jai Heitrardali. Den er ofte blot kaldt Heitrardals kir]17“a. - Den var indviet til S. Maria. Efter biskop Eysteins jordebog (den røde bog) er den indviet in .festo sanCtorum Chr-ispini et Chris- piani, det vil sige den 25de oktober, men aaret kjendes ikke. Det er den største af de bevarede stavkirker og har sin sval- gang og sin tagrytter og to cy1inderformede taarne. Den viser allerede overgang til gothik i sine ornamenter. Det øverste af taarnspiret er senere tilsætning; den har lige- som andre stavkirker fra først af været uden loft. Biskop Jens Nilssøn omtaler kirken i sin visitatsbog af 25de juli l595 og siger, at den er meget underlig bygt med 3 smaa taarne Og er hun smukt flid indeni udi stolene; der er og 9fi smuk prædikest-o1 og andet saadant I besigtigelsen 1668 omtales den som en «underlig trækiYIKO med 3 taarne og mange ski-uv med omgange – – –. Ogs0111 samme kirke er med mange skruv og taarne, er uforbigjengelig fornøden, at hun aarlig af sin indkomst vorder repareret og ved- ligeholdt, anseende des merkelige bygning.» Kirken er treskibet kirke af den mangesøilede gruppG1’9dG type med 12 søiler, 4 søi1er paa hver lang-side og 2 111eII9II1 hjørnesøilerne paa hver smalside. Hitterdal kirke blev i aarene 1849–185l underkastet en gjennemgribende restauration, efter bygmester Nebelongs tegfiifi8ɔ
