238 BRATSBERG AMT. “ arbeidere samt om vinteren sjøfolk, der deltager i fiskerierne, dels inde i fjordene efter torsk, hyse, hvitting, aal og flyndre og paa Frier laks og sjøørret. I makrelfisket deltager ogsaa nogle og ligesaa-i si1defisket, naar dette slaar ti1; videre deltages i fisket med 1iner og i hummerfisket udenfor herredets grændser. D et sa mle d e u dbytte af fiskerierne i Eidanger udgjorde efter den officielle Statistik: Kr. 1892 . . 4 O5O 1893 . . . 3 O60 1894. . . 2 25O 1895. . . 4 2OO 1896. . . 2 5OO 1897. . . . 2 60O Udbytte af lakS– og sjøørretfisket i Eidanger Kr. l892. . . 4050 1893. . . 306O 1894. . . 2 250 1895. . . 4 2OO 1896 . . . 2 5OO 1897 ....... 2 60O Det sees af disse ta1, at der i statistiken kun angives ud- byttet af laksefiskeriet, medens det øvrige fiske, hjemmefisket, og hvad der er fisket udenfor herredets grændser, ikke er medtaget Udbyttet af fiskerierne for herredets indvaanere er større end disse tal. Uren jernmalm angives at forekomme langs med fjorden i Eidanger. W Thorit er fundet flere steder paa gange i syeniten. Kalksten optræder i mængde i den del af herredet, som bestaar af siluriske lag; der har været en kalkovn paa gaarden Dalen ved Brevik. Der forekommer her sort kalksten eller mar- mor (si1urisk etage 4 e). Gulhvid, graalighvid og blaagraa kry- stallinsk kalksten eller marmor er der ved gaarden Rydn-ingen De industrielle anlæg er foruden et par garverier og mindre sagbrug: Eidanger kalkj“abrik, sat igang l893, sysselsatte i l895 l4 arbeidere hele aaret.
