EII)ANGER HERRED. 237 F aareholdet af‘tager noget, medens svineholdet tiltager lidt. Kvæget har i almindelighed været røgtet og fod1–et godt og har derfor ogsaa i regelen givet et godt udbytte. Fuldstæn(lig staldfodring om Sommeren er sjelden. Til flere gaarde hører der sætre. Beitning om vaaren er vistnok i aftagende, men den drives dog endnu i stor udstrækning. I januar 1891 var der i herredet: Heste . . 252 Storfæ . . 1 246 Faar . . 58 1 Gjeder . . . 6 Svin . . . 281 Rensdyr . 6 Fjærkræ: Høns . . . 2 63l Ænder . . 6 Gjæs . . 10 Kalkuner . 4 Bikuber .......... 74 Der er mange myrer saavel i dalene som paa fjeldene Brændtorv benyttes ikke. En del af de store Vallermyrer naar fra Gjerpen ind i Eidan- gers nordlige del. Der er ikke saa lidet mosemyr. Skogdriften har været af stor betydning for Eidanger; særlig den østlige og nordlige del, hvor jordbunden ikke er skik- ket for større jordbrug, var skog. Imidlertid er skogene nu tem- melig stærkt hugne; skjønt der endnu er betydelige strækninger med taa1elig god og vækster1ig skog. Ti-æerne er f-uru, gran og birk, af andre løvtræer asp, lind, or, alm, ask, løn; meget tax, barlind, (ta.xus baCeata) forekommer Der er endel ek; bøk en sjelden. Asalrogn (sorbus s(?andiCa) forekommer. Væksterligheden er i det hele god. Skogen leverer adskillig kjøbmandslast, og herredet behøver ikke at kjøbe bygningstømmer. Der sælges ved. Priser paa ved i l895 var: Birk 10, or 8, furu 7, gran 6 kr. Skogene eies af indenbygdsfolk. Fiskeriet er ikke helt uvigtigt; foruden dem, hvis hovednæringsvei fiskeriet er, er der endel mindre gaardbrugere,
