Side:Norges land og folk - Bratsberg amt 2.djvu/228

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

LANGESUND LADESTED. 22I Der udskibes lidt trælast fra Skarpenor i Langesund; denne trælast kjøbes paa vestsiden af Rognsfjorden og fra Aaby. Der hugges endel telegrafstolper og paaler. Toldindtraderne i budgetaaret 1897–98 var i Langesund kr. 4 400. Der er l rettighed til udskjænkning og udsalg af brændevin: Samlaget med udskjænkning og udsalg i samme hus. Af rettigheder til udskjænkning af øl var der ved udgangen af 1895 3 aarsrettigheder efter lov af 18de juni 1884; disse ret- t-igheder indehavdes af 1 mand og 2 kvinder. Af disse var 1 rettighed overdraget samlaget for handel med øl, som havde 1 skjænkested. Stedet havde ved udgangen af 1890 en handelsflaade af 11 skibe, hvis redere boede dels inden stedet, dels i nærheden af samme Skibenes samlede drægtighed udgjorde 474O ton. Stedet havde ved udgangen af 1895 en handelsflaadeÞ af 9 skibe. Ifølge Suhm havde Langesund i 1767 34 handelsskibe. I aaret 1783 hørte seks skibe hjemme i Langesund, og de gik mest i fart paa England med trælast. Antallet af fartøier, som hører hjemme i Langesund, er tid- ligere angivet under skibsfart. Der var i 1898 14 fartøier af 3548 tons drægtighedï deraf var 8 over 5O ton. En dampbaad, som gaar i fragtfart, hører hjemme i byen. Langeszm-(Isj)ordens bugserdampbaa(lsels“kab, hvis hovedkontor er i Porsgrund, har stationeret 3–-4 slæbedampere, som tillige er isbrydere, i Langesund. En redningsskøite er stationeret i Langesund fra 15de sep- tember til 15de april. Med haandværksindustri er i Langesund 61 personer beskjæftiget, med smaaindustri 25. Der var før adskillig skibsbyggeri i Langesund, og der er endnu et Værft for reparationer. Langesund var, som før omta1t, helt fra middelalderen af en vigtig lasteplads; havde skibsbygning, endog for bønders regning, allerede i 1537 og 1559. LGD(?ll(Z(lZ–S“ gallei, som Tordenskjold førte, var bygget her. «Skibet Carolina 2l[athilda, drægtig 3191,Z2 Trælast, men 221 Commercelæster, en af Norges største Trælast-dragere, var bygget hei-,» skriver Thue i 1789. Industri. Paa La-ngøen har været et saltkogeri. Holberg beretter, &(at General-Admiral 0ort Adelers Fader Søren Jensen var Kong Christian den Fierdes Forvalter over det Kongel. Saltværk i Langesund».