BAm.E I–IERREDɔ 199 Gruberne laa dels paa gaarden Ti-aak og dels paa nabogaarden Tveiten. Her forekommer i kvarts indsprængt graa og brun blende, drøie stykker af kobberkis og sølvholdig blyglands, mest Zink- blende; malmen holder kun nogle faa lod sølv i centneret. .]–(LfItm(ll7Yl omtaler Kraft som forekommende langs sjøkysten i Bamle, saaledes paa præstegaarden.s-, østre Breviks, Brekke-ns, I–Iøns, Derdals, Vaags, F1“nmarks og Trosbys grund, hvor der er en mængde gruber og skjærp tilhørende FritZø jernværk, men som dog alle er indstillede. Jernværket paa Kongsberg har hentet malm fra Bam1e. Løn-m-9kiold beretter i sin beskrivelse: . «Man haver i Bamle Sogn blottet endeel J ern-Gange som igien strax ere udgaaede eller ikke vare smeltværdige. Under Gaarden Astal blev drevet længe en god og til Stab- ning tienlig, hvori fandtes smukke Druser og Crystal1er, men Kies og Kobber giorde den ved nogle Baand ganske utienlig.:Þ I herredet har tidligere ligget Herre hammer paa Hellestvets grund ved Herree1vens udløb af Hellestvetvatn, tilhørende Bolvik jernværk. I Bamle herred er der en del nikkelgrubc-F indeholdende nikkel- holdig magnetkis, hvilken.optræder i og nær gabbro. – . De vigtigste af disse gruber og skjærp, som for tiden er nedlagte, er: .l1[einkjær grube under gaarden Feset, Baml(–. .Vysfein, HansaaS gruber under gaarden Nystein, Vissesta(l grub(– under gaarden Visse- stad, Skauen grube under gaarden Skauen. Bamle nikkelgruber dreves væsentlig i tidsrummet 1859–-1884, da driften her ophørte paa grund af daarlige nikkelpriser. “ De fleste af disse gruber er drevne under Bamle nikkelværk, som havde en hytte nær Kragerø i Skaatø herred. Den rene nikkelholdige magn(–tkis er ikke fattig, op til 40Zo nikkel med kobolt, men den er blandet med berg, saa at ge- halten af den udvun(lne skeidede malm holdt 1.2 – 1.40;*0 11ikkel fra Meinkjærgrube og 1.50Z“o fra Nysteingrube. Denne malm smeltedes til en skjærsten med omtrent 3îZs 0Zo nikkel. I 1881 smeltedes saaledes 121O ton malm med 225 ton kokes og med et udbytte af 477 ton skjærsten med 3ïZ2 0x”0 nikkel. Ved hytten fremstilledes pulvernikkel med opimod 7O0fo nikkel og nikkeloksyd med 5O–6O 0,‘o. Apati(føren-(le gange forekommer paa mange steder i Bamle; de rigeste gange blev fundne i 1872 paa Ø(legaar(len, og disse er de eneste, som har givet anledning til en drift, der har havt nogen varighed. Ifra 1872 til 1899 har her fundet Steden drift paa apatit, ved hvilken der er udvundet over 1O0 0O0 ton apatit til en værdi af over l0 millioner kroner.
