l98 BRATSBERG AM’I’. Udbytte af andre fiskerier i Bamle: ‘ 1892 . 15 7O0 r 1893 . 18 5OO ) 1894 . 24 75O » 1895 . 37 000 » l896 . 35 000 » 1897 . . . 28 5OO » Udbytte af hummerfangst i Bamle: 1892 5 625 kr 1893 4 725 “ l894 9 5OO;& 1895 6 6O0 » 1896 . 7 80O » 1897 ..... 12 OO0: Om fiskeri o. S. v. skriver Lovenskiold i forrige aarhundrede: «I de Løvenskioldske Ejendoms-Skove findes anseelig Laste- Brug og vedvarige Kulle-Skove. I Samme findes en Mængde tienligt Vildt, og i Skovenes mange Fiskerige Vande Strømme og Elve fanges de bedste Slags af Aal, Øreter, Foreller, Aborrer og Røyer. Paa Deres Grunde under Hellestvedt og Sillien Gaarder fan- ges de første I,‘ax i denne Fiord, og i Søen eller Wolds-Fiorden drages med Ved og Garn: Lax, Øreter, Søebleger, Flyndre, Aal, Torsk, Hvitting og Lyhr; og i Bolvig-Elven falder velsma.gende Foreller, som Bonden efter Stædet kalder Bolviger, der ere og endeel Perle-Muslinger, og denne Elv vil Værkets Proprietær be- sætte med Kræbs til Yngel.» Bergværksdrift. I Bamle herred har der været drevet paa sølvholdig blyglands, jernmalm, kobbermalm samt nik- kelmalm og apatit. Driften paa de to sidste mineralier har ikke været ubetydelig. Noget feltspath er ogsaa udvundet hist og her af grovkornede granitgange. Allerede i indberetning af 1548 til Kristian III fra berg- mester Hans Glaser omtales Drakenberg ved Skien, og det heder, at her brydes mange steder sølvhöldig blyglands; det antages at ved Trachenberg eller Drakenberg ved Skien menes gaarden Traaki Bamle. Her var pukværk og hyttei Kristian III’s tid, og den blev drevet i nogle aar. Vistnok er det de samme gruber, som i 1628 overlodes Christofer Urne. Aar 1768 fandt en bergmand Ole Lund gru- berne paa gaarden Traaks grund udrivværdige.
