SmP:N BY. 11 7 Sagbrugsbedriften er den ældste induStri i Skien. Den danske adels1nand Peder Hild blev i begyndelsen af l559 forlenet med Bratsberg, Gimsø og Skiens syssel, med ret til at bruge kronens sage mod at dele udgifter og udbytte med kongen. Jørgen von .4nsba(“h forpagtede senere paa aaret paa livs- tid kronens sag « paa Bollefos og Dølevik» og fik tillige livsbrev paa Gimsø og C–paa kronens sag i Klosterfos paa Klosterlandet, som han havde opbygget og da havde i værge;), mod den a-fgift, han kunde komme overens om med lensherre11 paa Bratsberg. De brændte sagrender var, efter Peder ()lae1ssøn, «tildels optænkt og bekostet af salig Jørg. Ansba(–h, fordum borgermester udi Skien*§. I 1559 fik ogsaa lagmanden i Skiens sySsel, Nils .–l.ndersén. 1Skriver), livsbrev paa en sag «paa Bollefos og l)ølevik:ɔ. 157O sees af rigsregistranterne» en sag at være udlagt til lagmanden l-–til hans bedre forsørgelse». Senere nævnes ofte to “Laugstol- sage-ɔ. Renderne i Eidet ved Skien er sandsynligvis brudte ved fyr- sætning eller brændte l561 fik lensherren paa Bratsberg, P. Bild, befaling til at -«gjennembrænde en stenklippe=) for a-t anlægge to eller tre sage for kronens regning; ligesaa 1569 blev borger i Skien Søren Nils- søn tilladt «at brænde og opbryde klippen paa Eidet og der op- sætte en SagmølleÞ–, ligesaa 1571 Rasmus XVlllllIDS(3l“l fra Kjøben- havn. 11 aar senere fik by-fogden i Skien en af kronens sagmøller til sin raadighed afgiftsfrit. Afgifterne af de bortforpagtede sage varierede forøvrigt mellem 4 og 40 rdlr. aarlig. I)en sidste af de 8 render paa Ei(let brændtes i 1591. Flere sage opførtes ved hver rende, tildels under samme tag. I 1664 blev det forbudt at anlægge nye sage, og der var da om- trent 40 sage «for» eller ved» Skien. I 1586 blev ved kronens sag paa Herre (som havde tilhørt Gimsø kloster) af ä“–- 7–bords- stokkeÞä skaaret 3 tylvter bord pr. døgn, saa det var den daglige Produktion i den tid. Saavel embedSmænd som borgere l1ersteds synes at have dre- vet en livlig handel med trælast. I 1585–86 blev udført ikke alene bjælker og bord, men ogsaa mastetrær, spirer, «baandsta- ge1–-ɔ og aaretrær. Ogsaa hugne bord (hoggenbord) solgtes ved siden af skurlast. Fra Langesund tolddistrikt var i aarene 1585–161O, efter toldinspektør L. J. V()gt, de almindeligste eksportø1–er (–:bøn- derne i Brevik» (rundlast) og «borgerne i Skien » (skaaren last). l585–86 udførtes der til udlandet (Danmark ikke medregnetÏ) ca. 65OO læster i l7O fartøier. l599–1600: ca. 71O0 læsteri 162 fartøier. 1609–10: ca. 8800 læster i 249 fartøier. Fra Skiens-
