H1sToB1E. 585 nede, kom det til nye sammenstød. Under et af disse fik lens- manden sin ene haand afhugget af løitnant Didrik Hegermann, der i 1716 havde udmærket sig under Akerhus’s beleiring. Ved dom af en nedsat kommission blev sagen bilagt. Hovdejorden maatte betale kurpenge til de underofficerer, han havde slaaet fordærvet; men forøvrigt fik han opreisning for den tort, som var ham vederfaret, og løitnant Hegermann landsforvistes. En eiendommelig klage blev i l722 indgivet til kong Fredrik I Vi form af et trykt lykønskningsdigt i anledning dennes fødsels- dag. Det er skrevet i en telemarks-dialekt og indeholder besvæ- ringer over militærets og oppebørselsbetjentenes færd overfor almuen. En dygtig amtmand fik Bratsberg amt 1727 iKri-S–tian Bergh-, som tidligere havde været løitnant, der i de faa aar, han be- klædte embedet – han døde allerede 1731 – med megen inter- esse tog sig af distriktets opkomst. Han fik saaledes oprettet omgangsskoler i hvert præstegjeld, fik beskikket fantefogder, der skulde holde efter taterfølgerne, der nu var en sand landeplage, og skabte et ordnet fængselsvæsen. Fra Berghs tid gik amtets befolkning raskt fremad i alle henseender. I 1769 oprettedes det kongelige danske landhusholdnings- selskab, der i en række af aar lededes af den bekjendte stats- økonom Kristian Martfeldt, og hvis opgave var ved præmier og ærestegn at befordre vindskibelighed i jordbruget og dets binæ- ringer. Af dets præmier tilfaldt et meget betydeligt antal bøn- derne af Øvre Telemarken. Indtil 1805 vandt dette fogderi ikke mindre end 117 store og smaa udmærkelser, deraf to af de sjel- den uddelte første guldmedaljer, 36 hæder-smedaljer og iøvrigt større og mindre pengebeløb. Nedre Telemarken, der havde næ- sten dobbelt saa stor befolkning, vandt i samme tid kun 22, for det meste smaa præmier. Den 29de januar 1777 oprettedes ved initiativ af amtmand, kammerherre F. K. Adeler til Gimsø kloster og Bratsberg gaard et landhusholdningsselskab for amtet. Af stor betydning for havedyrkningens opkomst i amtet var den virksomhed, der udfoldedes af gartner Hans N. Brønsted. Denne, der høsten l785 blev ansat som omgangsskolelærer i Bamle præstegjeld, lærte i sine fristunder bøndeme havebrug og an1agde i løbet af faa aar haver i hundredevis. Af Øvre Te1emarkens fjeldbønder har den statsøkonomiske forfatter Kristen Henriksen Pram, der i aarene 1804–1806 reiste om i Norge for at studere landets næringsveie, i en afhandJing i det skandinaviske selskabs skrifter, 4de aarg. (1808), givet en in- teressant karakteristik. «Telerne er,» siger han, «saa langt fra onde, ugudelige, haarde, vilde, oprørske, at tvertimod sindighed,
