HIS’I’ORIE. 583 og en anden foged skulde faa blive, til et nyt møde kunde holdes i Oslo i Oktober s. a. Dette møde kom først i stand i februar l437, og paa dette mødte der bønder fra alle dele af Oslo bispe- dømme, deriblandt ogsaa Skiens syssel. Den l8de februar 1437 blev der opsat et dokument om, at alle almuens krav om ude- lukkelsen af fremmede magthavere og oprettelsen af egen norsk regjering skulde imødekommes. Det ser imidlertid ud til, at hr. Svarte-Jøns beholdt Herlog Pederssøn i sin tjeneste som foged i Skiens syssel, og naar vi i 1438 finder befolkningen her i fuldt oprør, er dette vistnok rettet mod ham. Det tog sin begyndelse i de vestlige præstegjeld i Øvre Telemarken, som hørte under Oslo bispedømme, og herfra forplantede bevægelsen sig til Nedre Telemarken og Bamle; en Halvard Graatop, som synes at have hørt hjemme i Drangedal, optraadte som leder af opstanden. Oprørerne søgte at trænge frem til Oslo, og paa denne sin færd huserede de slemt med kirkeran og plyndring; navnlig blev Brunla gaard haardt hjem- søgt. Ved Oslo sluttede almuen af Aker og Bærum sig til dem. Men da de forsøgte at indtage Oslo, blev de Slagne tilbage af hr. Svarte-Jens og Olav Buk, der med en væbnet styrke var kom- men til Akershus, og allerede i begyndelsen af august var op- røret dæmpet. Nu maatte deltagerne i reisningen holde for, og Olav Buk, der straks efter overtog befalingen over Akershus slot, lader til at have gaaet haardt i rette med dem, navnlig for plynd- ringen af moderens gaard Brunla. Endnui 145O–aarene er straffe- dommene ikke helt fuldbyrdede. Opstanden var dog ikke forgjæves; thi i september 1439 gav kong Erik efter for folkets krav, opnævnte en drotsete og en kansler og oprettede hermed en selvstændig regjering i Nor-ge. Da den landflygtige kong Kristian II i Oktober 1531 med en hær og flaade kom fra Holland til Norge for at gjenerobre sin trone, drev et af hans skibe ind til Langesund under det skjæbne- svangre uveir, som paa det nærmeste tilintetgjorde hans hærmagt. Da lensherren i Skienssyssel, Mikkel Blik, der tidligere havde været Kristian H’s mand, drog derhen med en del baade, be- mandede med borgere og bønder, blev han forladt af sine folk, indesluttet paa sin gaard og nødt til at dagtinge med sin tid- ligere herre om at gjenindtræde i hans tjeneste, med mindre han fik undsætning før fastelavn det næste aar. I den følgende tid sendtes hans Svend Franke til kong Fredrik med breve om hjælp: men allerede før udgangen af november maaned havde Mikkel Blik, som dog var en af tidens mest tiltalende skikkelser, været med paa at hylde kong Kristian II i Oslo. Han blev dennes foder- marsk og sendtes senere i ærinde til Nederlandene. Mikkel Blik mistede paa grund af sin troskab mod Kristian H sin forlening.
